Simpel model gav styr på byggeforretningen og overskud på bundlinjen

januar 5, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Jesper Lawcock er direktør i Kjærgaard Byg A/S. Pressefoto

Kjargaard Byg A/S har ændret sit fokus fra at opføre landbrugsbyggerier til i højere grad at fokusere på erhvervs- og industribyggeri. Det er lykkedes via en hjemmebygget model.

 

Af Ebbe Fischer

Landbrugssektoren går meget op og ned, og det har betydet, at erhverv og industri nu fylder halvdelen af ordrebogen for entreprenøren Kjargaard Byg A/S.

Mens landbrug i dag ’kun’ udgør den anden halvdel af opgaverne for den mangeårige specialist inden for landbrugsbyggeri.

Den transformation har man gennemført via en særlig model,  fortæller adm. direktør i virksomheden, Jesper Lawcock, til Building News.

 

Model giver overblik

For at få styr på transformationen har hans virksomhed udviklet en matrix – eller en LEF-model, som de kalder det.

”Dermed kan vi tidligt sætte kunden i en boks, så alle i virksomheden er klar over, hvordan kunden skal behandles. Og hvilke krav vi stiller i f.eks. tilbudsgivningen. Siden vi indførte denne matrix for to år siden, har vi ikke haft et tabsgivende projekt,” siger Jesper Lawcock.

Han uddyber:

”LEF står for Landbrug, Erhverv og Fagentrepriser, og via LEF-modellen giver vi projektet betegnelser. F.eks. er et E2-projekt et projekt af en særlig størrelse med bestemte karakteristika inden for erhvervsbyggeri. Således giver vi tilbud ud fra omsætning etc., og dermed skal vi ikke diskutere og bruge så meget tid internt, da alle kender deres opgaver. Alle ved, hvilke rammer vi arbejder inden for. F.eks. ved salgschefen, at vi ud fra vores erfaring kan levere og tjene penge på det konkrete projekt ud fra en given tilbudspris.”

 

Flere underentreprenører

Kjargaard Byg  A/S har desuden tilpasset sin forretning ved, at man har udvidet samarbejdet med underentreprenører, hvilket giver en mere fleksibel forretning. Det har også været nødvendigt, siden landbruget – kernekunden – har været hårdt ramt af krisen.

”Som led i den nye strategi er vi gået fra 100 til 35 medarbejdere på få år, da vi er gået fra at udføre meget i egenproduktion til at udføre mere med underentreprenører. Men nu går det fremad igen,” siger Jesper Lawcock.

Han tilføjer:

”Vi har ikke en lige så høj omsætning som før, da vi bevidst vælger opgaver fra, men vi har løst vores udfordringer via vores model. Vi ser på, hvad det er for en kunde, hvordan de skal behandles etc. Og når vi bygger præcis, som kunden forventer, vil vores virksomhed med tiden vokse. Så kan vi stille og roligt bevæge os fremad.”

Related Articles

Førende dansk producent af elementer får ny topchef

Førende dansk producent af elementer får ny topchef

Elementproducenten Ambercon A/S i Støvring skifter ud på direktørposten, og d. 1. december 2024 tiltræder Jacob Wernberg som ny CEO. Han afløser Apichat Bonde.   Af redaktionen Skiftet sker som et led i Ambercons ønske om at sætte yderligere fokus på udvikling og...

Scandic-direktør om strategi: Vi har meget mere byggeri på vej

Scandic-direktør om strategi: Vi har meget mere byggeri på vej

Renoveringerne fortsætter, og nye hoteller ser dagens lys. Nordens store hotelkæde har nu 280 hoteller i en asset-light model, mens kæden selv håndterer drift og parkering. Af Ebbe Fischer Både renovering og nybygninger i Danmark er top of the agenda hos Scandickæden,...

STARK opruster – vil favne hele branchen

STARK opruster – vil favne hele branchen

En ny drive-in-hal og en større butik er nu klar i Hørsholm. Som led i en strategi om at nå bredere ud er sortimentet udvidet inden for en lang række materialegrupper. Især fliser, arbejdstøj samt vand og afløb bliver boostet.   Af redaktionen STARK har i dag 84...