Her er de nye krav til Svanemærket byggeri – første projekt i gang

januar 10, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

VEM Byg er i gang med byggeriet i Halgaard Enge, der er svanemærket efter de nyeste krav. Model: VEM Byg

Kronhjorten i Halgaard Enge er det første byggeprojekt i Norden, der opnår en certificering efter Svanemærkets nyeste krav, der også sigter efter at forbedre biodiversiteten.

 

Af redaktionen

VEM Byg indleder byggeriet i Halgaard Enge i 1. kvartal 2024. Projektet består af 63 lejeboliger, 2 fælleshuse, orangeri og 2 gæsteboliger. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Jonas Koldsø er direktør i VEM Byg. Han glæder sig over, at seniorboligfællesskabet har opnået certificeringen.
”Vi ønsker at opføre et byggeri, som ikke kun er et komfortabelt og moderne seniorboligfællesskab, men som også opfylder høje miljøstandarder og er mere miljømæssigt bæredygtigt. Vi er stolte over at være ’first mover’ på et projekt, som opnår en certificering efter Svanemærkets nye 4. generation af krav,” siger han ifølge pressemeddelelsen.

 

Nye krav til Svanemærket

Som noget nyt stiller Svanemærket også krav om, at der skal foretages foranstaltninger for at bevare og forbedre biodiversiteten på byggegrunden. Og netop biodiversitet har været et stort fokusområde for byggeriet i Halgaard Enge.

Svanemærket lancerede allerede medio 2023 de nye krav til byggeri. Her blev der også tilføjet et helt nyt afsnit om klima, der omfatter krav til bl.a. energiforbrug, der skal være minimum 10 procent bedre end NZEB (nær nul energi-bygninger), og krav om at alle bygninger, der er omfattet af obligatoriske eller frivillige krav i bygningsreglementet, skal have en klimaberegning, der overholder en strengere grænseværdi end lovgivningens krav.

“Svanemærkede bygninger skal være blandt de miljø- og klimamæssigt bedste på markedet,” siger direktør i Miljømærkning Danmark, Martin Fabiansen, ifølge pressemeddelelsen.

Han tilføjer:

”Derfor bliver kravene løbende strammet, og i stramningen har klima, cirkulær økonomi og biodiversitet været centrale omdrejningspunkter. Det er meget glædeligt, at det første byggeri efter de nyeste krav nu er en realitet.”

 

 

FAKTA: Svanemærket generation 4

En svanemærket bygning, der er certificeret efter de nye krav, skal opfylde følgende:

Have et lavt energiforbrug og et godt indeklima.

Leve op til skrappe kemikaliekrav.

Leve op til krav, der fremmer den cirkulære økonomi.

Leve op til skrappe krav, der fremmer biodiversiteten.

Have en høj kvalitet.

Skal være samordnet med de tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag i EU Taksonomien Annex 1 for opførelse af nye bygninger, inkl. klimaberegning for relevante bygninger.

 

Om Svanemærket

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer – og det mest kendte miljømærke i Norden.

 

Kilde: Miljømærkning Danmark

Related Articles

Bæredygtig køling skal holde Aalborgs supersygehus i gang

Bæredygtig køling skal holde Aalborgs supersygehus i gang

Når det nye Aalborg Universitetshospital åbner, bliver det med bæredygtig køling og nye avancerede samarbejder, der kan danne skole. Af redaktionen Aalborg Forsyning er klar til at levere fjernkøling til supersygehuset 'Nyt Aalborg Universitetshospital', der efter...