Nu regnes genbrugte byggematerialer for 0 i klimaregnskabet

januar 12, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Pixabay

Fra 1. januar 2024 tæller genbrugte byggematerialer for 0 kg CO2 i beregningen af bygningers klimaregnskab, siden nye principper for beregning af genbrugsmaterialer trådte i kraft i bygningsreglementet. Det oplyser myndighederne.

Af redaktionen

Genbrugte byggematerialer er indtil nu blevet værdiansat på lige fod med nye materialer i krav til bygningers klimaregnskab.

Men det er der nu gjort op med, siden genbrugte byggematerialer fremover belønnes i beregningen af bygningers klimapåvirkning.

 

Understøtter nyt marked

Fra 1. januar 2024 gælder der nye beregningsprincipper for genbrugte byggematerialer og dermed en ændring af krav til bygningers klimaregnskab (LCA) i bygningsreglementet.

Fremover fastsættes genbrugsmaterialers klimapåvirkning til nul igennem hele livscyklussen for alle bygningens moduler. Denne belønning skal understøtte udviklingen af et nyt marked for genbrug, ifølge Social- og Boligstyrelsen.

 

Ny vejledning

For at informere om de nye beregningsprincipper er der udarbejdet en vejledning til kravet til bygningers klimaregnskab i bygningsreglementet. Vejledningen beskriver bl.a. definitionen på genbrugsmaterialer i relation til beregning af bygningers klimaregnskab.

Bag beslutningen om at belønne genbrugsmaterialer i klimaberegning ligger en politisk tillægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Aftalen skal revurderes i 2025 i forhold til, hvorvidt tilgangen til fremme af genbrugsmaterialer i forbindelse med nybyggeri fortsat er hensigtsmæssig.

Social- og Boligstyrelsen arbejder derfor i de kommende år med at opbygge viden og data for genbrugte byggematerialer.

 

Kilde: Social- og Boligstyrelsen

Related Articles

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.