Bygningsreglementet er ikke tilstrækkeligt, og det koster hvert år menneskeliv – særligt på plejehjem. Sådan lyder det fra en ekspert på området, som efterlyser politisk handling og peger på, at 15 nøglepunkter er identificeret af eksperter.

Af Ebbe Fischer

”Lovgivningen halter, og det gælder særligt brandsikkerhed på hoteller og plejehjem, hvor brandsikkerheden er for dårlig, fordi bygningen typisk er opført efter et ældre og utilstrækkeligt bygningsreglement.”

Ordene kommer fra Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen – en interesseorganisation, der består af 260 virksomheder, som arbejder professionelt med sikkerhed og sikring. Herunder f.eks. de store rådgivende ingeniører som COWI og Rambøll mv.

”Vores medlemmer repræsenterer alle former for sikring – bl.a. vagt, elektronisk og mekanisk sikring, brandsikring, terrorsikring og sikringsrådgivning,” siger Kasper Skov-Mikkelsen

Manglende ABA koster liv

Kasper Skov-Mikkelsen påpeger, at man mange steder mangler ’automatisk brandalarmering’ (ABA), der sikrer, at alarmen går direkte til myndighederne, der således hurtigt kan sende beredskabet, så man kan undgå de helt store katastrofer.

”Tag f.eks. Svinkløv Badehotel, der brændte ned til grunden pga. nogle tørretumblere, der blev overophedet. Her var ingen seriøs brandsikkerhed, og mange andre steder mangler de også, at alarmen går direkte til brandvæsenet,” siger direktøren.

Han uddyber:

”Alle er enige om, at et ABA-anlæg er helt rigtigt, og det er lovpligtigt i nye bygninger af en vis størrelse. Problemet er, at hvis du skal på plejehjem eller hotel, kan du komme ind et sted, hvor det er lovligt med et utilstrækkeligt system, fordi det er opført efter et ældre bygningsreglement. De fleste plejehjem er opført før, og det gør jo så, brandvæsnet ikke kommer. På et plejehjem er det typisk en katastrofe – 5-10 danskere dør årligt på plejehjem.”

Sprinklere går i gang for sent

Ved en brand er to grundlæggende ting vigtige: Når branden går i gang, skal folk for det første advares, så de kan redde sig ud.

”Og så skal alarmen jo også sikre, at nogen kommer og tager hånd om branden, så den ikke spreder sig og måske tager dem, der ikke kan redde sig selv,” siger Kasper Skov-Mikkelsen og tilføjer:

”Et stort problem er, at der jævnfør bygningsreglementet mange steder er krav til sprinklere, men de går først i gang, når der er 70 grader under loftet. Og så er folk altså døde.”

Kasper Skov-Mikkelsen peger på, at Beredskabsstyrelsen i maj 2023 sammen med en række eksperter identificerede 15 punkter, der skal styrke sikkerheden på plejehjem.

De er langt fra implementeret alle steder.

FAKTA:  15 forslag til forbedring af brandsikkerheden på plejeinstitutioner

(Beredskabsstyrelsen m.fl., maj 2023):

1. Brandforebyggende hjemmebesøg med udgangspunkt i Brandsikker Bolig.
2. Forberedelse af personale – instruktion og øvelser.
3. Ophængning af action cards.
4. Reetablering af den interaktive brandskole på Brandparat.dk
5. Certifikat til grundkursus i brand for sundhedspersonale.
6. Erfaringsudveksling om redningsberedskabernes praksis på brandsynsområdet med særligt fokus på brandsynsindberetninger.
7. Temabrandsyn med særlige fokusområder.
8. Automatisk opsamling af brandulykker i systemet ODIN.
9. Mobile slukningsanlæg hos særligt udsatte borgere.
10. Transportable ABA-anlæg hos særligt udsatte borgere i institutioner, hvor der ikke er lovkrav om ABA-anlæg.
11. Deaktivering af thekøkkener eller installation af komfurvagt.
12. Opdatering af ældre ABA-anlæg.
13. Installation af ABA-anlæg i ældre plejeinstallationer.
14. Branddørlukningsanlæg (ABDL) mellem flugtvej og bolig.
15. Forbedret evakuering og redning gennem døre til flugtvejsgange eller døre til det fri.

Kilde: DBI