Bolius: Private stiller mange spørgsmål til klimakrav ved renovering

januar 16, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Skylar Kang

Af Ebbe Fischer

Videnscenteret Bolius melder om flere og flere henvendelser fra private, der spørger ind til, om forskellige krav nu også er overholdt af deres håndværkere.

Det fortæller fagekspert i Bolius, Henrik Bisp.

”Og når vi svarer, at lige dét der SKAL udføres, oplever vi, at det ikke altid er noget, håndværkerne har tænkt over. En del gør det, de altid har gjort.”

 

De fleste rådgivere har styr på det

Samtidig understreger Henrik Bisp, at normen er, at der er styr på rådgivningen.

”Det er klart min opfattelse, at langt de fleste rådgivere har styr på det, men særligt håndværkere på mindre projekter har ikke altid styr på reglerne,” siger han.

Når man renoverer og ombygger, skal man – også som privat – overholde bygningsreglementets energikrav, der ofte er i fokus ved private byggeprojekter. Og ved disse krav skelner man ift., hvor stort et omfang man udbedrer.

”Det er jo ønsket fra statens side, at man efterisolerer op til en nutidig standard, så man ikke har en masse gamle huse, der bruger for meget energi. Men i nogle tilfælde gør konkrete forhold, at man ikke kan lægge så meget isolering ind i et loft eller et terrændæk – uden, at arbejdet bliver omfangsrigt og dyrere. Dvs. der er undtagelser,” siger eksperten.

 

Skal regne på rentabiliteten

I tvilstilfælde kommer det an på en konkret udregning.

”Man skal regne på rentabiliteten – om det, man sparer ved efterisoleringen, tjener sig hjem indenfor en given periode. Man skal altså ikke nødvendigvis efterleve de høje krav. Hvis udbedringen ikke er rentabel, er man ikke forpligtet til at efterleve kravene, men du skal regne på, hvor meget du så kan gøre, før det bliver rentabelt. Det er en forpligtelse. Fra statens side er det en balance mellem at imødekomme at få lavet forbedringer – frem for, at det ikke bliver gjort noget,” forklarer Henrik Bisp.

Related Articles

Trianglen på Østerbro skal bygges helt om

Trianglen på Østerbro skal bygges helt om

Borgerne på Østerbro har igennem flere år opfordret til, at Trianglen bliver mere et opholdsområde, mens det i dag i høj grad er et trafikalt knudepunkt. Nu er processen sat i gang.   Af redaktionen Ikoniske Trianglen er om noget Østerbros centrum, og de lokale...

CONCITO: Byerne skal forberede sig bedre på klimabelastning

CONCITO: Byerne skal forberede sig bedre på klimabelastning

Et varmere, vådere og vildere vejr er på vej, og Danmark er ikke klar, mens byplanlæggere i f.eks. Shanghai og Wuhan etablerer store grønne parker, der som svampe kan suge vand til senere brug, øge biodiversiteten, forhindre oversvømmelser og køle byerne. Her kan...

EU sender halvanden mia. kr. til byggeri i Danmark

EU sender halvanden mia. kr. til byggeri i Danmark

Medlemslandene har nu godkendt EU-kommissionens indstilling til tildeling af støttemidler til infrastrukturprojekter. Danmark får et samlet støttebeløb på 1478 mio. kr.   Af redaktionen EU-midlerne kommer fra EU’s infrastrukturfond 'Connecting Europe Facility'...