Certificering af regenerativt byggeri kan være på vej

februar 23, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Arkivfoto

I den nære fremtid kan bygherre være tvunget til at opfylde en certificering for regenerativt byggeri. Og det kan blive en fordel, lyder et argument.

 

Af Ebbe Fischer

“Regenerativt byggeri handler om mere end en bæredygtigheds-certificering eller en reduceret CO2-belastning. Det handler om at genoprette naturen og skabe bygninger, der er gavnlige for mennesker. Altså at give positivt tilbage.”

Sådan lyder det fra Mikkel K. Kragh, institutleder og professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet.

 

Certificering gavner bygherren

Han har indvilget i at fortælle Building News om det nye felt, som han tror så meget på, at han har startet Aarhus Center for Regenerativt byggeri.

”Fremtidens markedsledere bygger regenerativt”

Kan man forestille sig en certificering ligesom ved f.eks. Svanemærket?

”Certificeringsordninger kan være en del af dette, men det handler også om at se på sammenhængene og tage en systemisk tilgang. Det kan sætte gang i diskussioner om, hvordan man håndterer alle forbindelserne i et urbant miljø. Forestil dig en bygherre, der får stemplet som ’regenerativ bygherre’, fordi man har kigget på en række projekter og set, at de fungerer som regenerative. Det vil gavne bygherren.”

 

Zoom ud og se perspektivet

Mikkel K. Kragh  påpeger, at certificeringssystemer som Svanemærket har den fordel, at de har tvunget folk til at forholde sig til bæredygtighed og miljøpåvirkning,

Men det bliver i stigende grad nødvendigt at strukturere vores tilgang til byggeri på nye måder, mener han.

”Man skal så at sige ’zoome ud’ og se på byens perspektiv, hvor hver bygning har sin rolle i et langt større, regenerativt system.  Det bliver her en udfordring at afgrænse ansvar og håndtere økonomien i regenerativt byggeri. Måling og vægtning af regenerativt byggeri vil være sværere end traditionelle certificeringsordninger, men det er muligt at styre processerne for at skabe en positiv effekt,” siger Mikkel K. Kragh.

 

Bæredygtighed kratter i overfladen

Professoren uddyber:

”Når man siger, at et byggeri er ’bæredygtigt’, kratter det ofte bare i overfladen, selvom det faktisk lever op til de standarder, vi har vedtaget. En graduering af forskellige elementer af regenerativt byggeri er derfor nødvendig, og en af centrets opgaver er netop at forholde sig til alle disse aspekter af det bebyggede miljø og udstikke retningslinjer. Men det er nærmest utænkeligt at forestille sig, at et byggeri kan være 100 procent regenerativt. Vi opererer på en skala, og man skal være varsom med ikke at ’oversælge’ enkle løsninger på en så kompleks udfordring.”

 

Konkret samarbejde med videnscenter

Så kan en entreprenør f.eks. ringe til jer med et konkret projekt og få rådgivning? Eller hvordan forestiller du dig det set fra erhvervslivets synspunkt?

”Ja, den umiddelbare udfordring er, at vi skal være i stand til at beskrive de krav, vi skal stille til nye regenerative byggerier. Og så skal de nye krav matches af en værdi, der skal afspejles i markedet. Den største udfordring er, at det er uhåndgribeligt lige i øjeblikket, og så gør man de ting, man kan forholde sig til. Man forholder sig til CO2, og man forholder sig til miljøpåvirkning etc. Men vi skal skridtet videre.

Her kunne man forestille sig, at centeret får en rådgivende funktion. Jeg kunne godt forestille mig et scenarie, hvor en entreprenør med troværdighed siger. ’Vi kan levere det her byggeri regenerativt i samarbejde med Aarhus Center for Regenerativt Byggeri.’”

 

Related Articles