Det er slet ikke nok at bygge CO2-neutralt. Hvis man vil være klar til den fremtid, der snart kommer, skal man bygge regenerativt, og man kan lige så godt komme i gang nu, hvis ikke man vil tabe konkurrencen på sigt. Det siger professoren bag et nyt opsigtsvækkende samarbejde.

Af Ebbe Fischer

”Entreprenører og bygherrer bør indse, at bevægelsen mod regenerativt byggeri er i gang. I fremtiden vil de få afsat deres bygninger hurtigere, og de vil få mere for dem, hvis de bygger regenerativt. Dvs. det bliver et konkurrencespørgsmål i sidste ende. Der vil også komme lovgivning, men hvis man vil være blandt fremtidens markedsledere, skal man med på toget nu.”

Så klar er beskeden fra Mikkel K. Kragh, institutleder og professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet.

Han har indvilget i at fortælle Building News om det nye felt, som han tror så meget på, at han har startet Aarhus Center for Regenerativt Byggeri.

Kan du definere, hvad regenerativt byggeri er?

”Når vi taler om regenerativt byggeri, handler det om mere end en bæredygtigheds-certificering eller en reduceret CO2-belastning. Det handler om at genoprette naturen og skabe bygninger, der er gavnlige for mennesker. Vi skal være ansvarlige i forhold til miljøpåvirkning og ressourceforbrug, og det handler om uendelig cirkularitet og forholdet mellem det bebyggede miljø og naturen. Det er en del af den grønne omstilling og handler ikke kun om CO2-neutralitet, men også om at give plads til naturen og tænke cirkulært i alt, hvad vi gør. Vi bruger på den måde aktivt vores byggeri til at genoprette naturen.”

Dvs. det at give positivt tilbage er nøglen ved regenerativt byggeri?

”Ja.”

Måske sidder nogen derude og tænker: ’Det lyder jo meget godt, men det lyder også dyrt’.

”Jamen, jeg tror simpelthen bare, at man skal sælge kvaliteten i det. Der vil altid være nogle pionerer, nogle visionære, som driver den her udvikling, og så er de bare godt rustet, når lovgivningen kommer og slår fast, at nu går det ikke længere at bygge på den gamle måde. Det vil være en konkurrencefordel på lang sigt at være med nu.”

Kan hurtigt blive normen

Hvor hurtigt tror du, det kommer til at gå, før regenerativt byggeri mere eller mindre er normen?

”Vi tror, at udviklingen henimod regenerativt byggeri kommer til at ske over en ganske kort årrække.

Noget af det, man kan gøre nu, handler om at høste de materialer, som står i de eksisterende byggerier.

Noget andet handler om at transformere et eksisterende byggeri, og noget tredje handler om at bruge ressourcer på en ny måde og at bruge nye typer af ressourcer.

I dag kan vi sige: Der er nogle regenerative elementer i det her projekt. Her er det jo, at vi gerne på sigt vil opstille nogle standarder, så man kan sige. ’Dette byggeri er regenerativt.’,” forklarer Mikkel K. Kragh.

Må ikke blive et buzzword

Professoren understreger, at det er vigtigt at definere klart, hvad regenerativt byggeri dækker.

“Man skal sørge for at undgå, at det bliver et overfladisk buzzword, og vi vil gerne bidrage til at vi får opstillet nogle meningsfulde og operationelle begreber. Vi skal ikke ende i en situation, hvor folk blot erstatter ’bæredygtighed’ med ’regenerativt’, uden at det er retfærdiggjort”, siger Mikkel K. Kragh og tilføjer:

“Hvis jeg skal bygge en stor bygning, kan jeg måle, om den går i nul med CO2, eller hvad man nu måler på. Men det er ikke nok, den skal bidrage positivt. Man skal kunne håndtere ressourcerne i et cirkulært forløb og kunne levere evidens for, at der er tænkt cirkulært fra projektstart til bygningens endeligt.”

Kan du nævne nogle nøgleområder?

”Biodiversitet er et område. Et andet område er håndteringen af CO2, enten ved at gå mod CO2-neutralitet eller endda ved at optage CO2 i bygninger, f.eks. ved at plante træer i eller omkring bygninger, eller ved aktivt at opfange og lagre CO2 ved integration med ventilationssystemer.

Det udvider dagsordenen yderligere til eksempelvis at omfatte arealudnyttelse og placering af træer. Regenerativt byggeri er et relativt nyt begreb, der bygger videre på bæredygtighedsbegrebet. Det handler om at skabe en cirkulær tilgang til ressourceforbrug, hvor man allerede ved bygningens opførelse har planer for, hvordan ressourcerne skal genanvendes, når bygningen er udtjent. Det er et begreb, der vil få en dominerende rolle i fremtiden, og selvom myndighederne måske ikke har den fulde indsigt endnu, er der en stigende interesse for det,” siger Mikkel K. Kragh.

Hvad er baggrunden og målet ellers for Aarhus Center for Regenerativt Byggeri?

“Vi er tre stiftende partnere, som har set hinanden i øjnene og sagt: ’Lad os prøve at lave noget sammen om regenerativt byggeri, fordi det er det, der er behov for.’ Vi ønsker at indgå i tværfaglige samarbejder på projekter, som kan vise nye veje. Med tiden vil vi forsøge at opstille nogle kriterier på området. Vi ønsker desuden at være et sted, hvor man kan søge rådgivning,” siger Mikkel K. Kragh og tilføjer:

“Vi har i byggebranchen en tendens til at sidde og arbejde i siloer, men ved at definere hvad vi mener regenerativt byggeri er, kan vi også inddrage nye fagligheder, der kan bidrage i vores sektor.”