februar 28, 2024
Hos Myllerup Entreprenør A/S ved Assens er der fuld fart på. Der er stor travlhed, men også et
stort fokus på at forberede virksomheden til fremtidens krav om CO 2 -reduktion, ESG og
verdensmål
Der er travlt hos Myllerup Entreprenør A/S i Assens, hvor 30 medarbejdere udfører, jord-, kloak-,
entreprenør-, beton-, anlæg og vedligeholdelsesopgaver. Megen nedbør, vinter og pres på
kloaksystemerne giver stigende efterspørgsel. Kunderne er kommuner, boligforeninger,
virksomheder og andre. Firmaet har i mange år været medlem hos brancheforeningen DM&E,
hvor der også bliver gjort opmærksom på nødvendigheden af at forberede virksomhederne på de
nye miljøkrav. Senest på den netop overståede kloakmesse i Fredericia, hvor foreningens rådgiver
Jens Guld fortalte om netop ESG. Således også hos Myllerup Entreprenør A/S.
Seriøs indsats
”Der hersker slet ingen tvivl om, at vi er nødt til at gøre noget seriøst, hvis vi fremover skal holde
os inde i varmen hos kunderne. Det kommer jo til at sive hele vejen igennem værdikæden, at der
skal være dokumentation for, at vi dels har styr på, hvor meget vi udleder, og dels hvordan vi kan
reducere det”, siger Ole West Hansen, senior-indehaver, der sammen med to sønner og en tredje
medarbejder ejer og driver virksomheden.
”Vores brancheforening DM&E har skubbet meget på for at få arbejdet i gang. Det er sket på
inspirationsmøder mv. og vi har sidste år haft et samarbejde med – herunder blandt andet en
workshop, med firmaet DGE Miljø- og Ingeniørfirma, for at få sat helt konkret skub i arbejdet”,
fortæller han.
Skub i tingene
Når det gælder ressourceforbruget, er virksomheden også på forkant med udviklingen:
”Vi har gennem lang tid søgt om at få lov til at åbne en grusgrav, som ligger her i nærheden. Det
betyder virkelig meget for miljøet, hvor langt vi skal transportere råmaterialer. Jo tættere de er på
anvendelsesstedet, jo mindre CO2-udledning”, siger han.
”Det har også haft andre konsekvenser. Vi planlægger for eksempel ikke længere at købe nye
dieseldrevne entreprenørmaskiner. Det er ganske enkelt en æra, der næsten er slut fos os. Vi
beholder dem, vi har, og passer dem selvfølgelig med egne servicefolk”, tilføjer han.
”Vi vil se på elektriske maskiner, og jeg tror også at der ingen længe – i hvert fald inden for et par
år, vil begynde at komme brintdrevne maskiner”, så overordnet vil vi se på nye teknologier. Og er
der noget vi ikke selv synes vi har råd til, så lejer vi maskiner ind i fornødent omfang”, siger han.
En række indsatsområder
Firmaet arbejder inden for en række af verdensmålene. Det gælder sundhed og trivsel,
efteruddannelse i bæredygtighed, rent vand qua det arbejde, virksomheden udfører, diversitet,
innovation og infrastruktur, ansvarligt forbrug, klimaindsats, samt LAR-projekter, separat
kloakering, mv.
Verdensmål nr. 12 og 13 er særlige indsatsområder for Myllerup Entreprenør A/S. Et ansvarligt
forbrug imødekommes ved at gå fra ”nice to have” til ”need to have”. Det gælder eksempelvis
hvad man har brug for af udstyr i bilerne. Det handler også om at præge kunderne til at tage det
fornuftige valg.
”Vi ser også på, hvilke materialer vi bruger. Vi har for eksempel udført en del fundamenter for et
typehusfirma. Her brugte vi udelukkende BLÛCHERS rustfri”, fortæller Ole West Hansen.
Mere genbrug
Et andet element er genbrug af byggematerialer, hvor firmaet har sat sig som mål at blive bedre til
at genanvende hjemtagne brugte og nye overskudsmaterialer.
”Der er materialer, som vi ikke kan sende tilbage til leverandøren, og som vi så i stedet tager med
hjem. I stedet for at smide overskuddet af materialer ud, samler vi det nu, så vi ved, hvad vi har,
og kan bruge dem til småopgaver og lignende”, fortæller Ole West Hansen.
Næste generation
Rasmus West er adm. direktør i virksomheden, og har været det i godt et år. Han ser Myllerup
Entreprenør udvikle sig i den grønne retning
”Jeg ser gerne udviklingen komme, og vi skal nok være med. Det ligger helt fast. Men der er også
nogle faktorer, der skal spille i den grønne retning. Det handler for eksempel om priserne. Det er
ikke kun krav og afgifter fra det offentlige, der skal styre tingene. Markedet skal også efterspørge
det, og priserne på grønne varer skal også nærme sig noget, både vi og kunden kan og vil betale”,
siger han.
Related Articles
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.