AREALANVENDELSE: I et debatindlæg peger en specialist på, at der ligger markante konsekvenser for danskernes levevis og byggebranchen i det faktum, at store områder til produktion vil blive reduceret markant.

Af redaktionen

”Alle har lyst til et parcelhus, og derfor bygges de i stor stil. Det bruger arealer, der kunne bruges til produktion, biodiversitet eller rekreation, og medfører markante udledninger fra byggeriet. Det  fremmer også en levemåde, der er meget bilafhængig. Men det er ikke en naturlov, at vores byer skal vokse, og gennem fortætning kan vi spare både areal og ressourcer.”

Sådan lyder det fra Tage Duer, projektleder hos Klimalaboratoriet, i et debatindlæg om fremtidens arealanvendelse bragt på Concito.dk.

Trivsel i centrum for byggeri

Vi kan se frem imod byer, hvor menneskets trivsel er sat i centrum, landskaber med rig og mangfoldig natur – og et robust fødevareerhverv, der bidrager til at brødføde den globale befolkning.

Ifølge Tage Duer vil en hovedløs fortætning i byerne imidlertid gå ud over den menneskelige trivsel.

”Skal vi satse på at gøre byudvidelsen mere bæredygtig, eller fortætte vores byer på en måde, der sikrer danskernes trivsel? Går vi én vej, lukker vi døren for en anden. Og hvis ikke vi beslutter os for, hvilken vej vi vil gå, vil tilfældig udvikling gøre det, og efterlade os med mindre mulighed for at forme vores fremtidige landskaber,” siger han.

At håndtere et mindre produktionsareal

Concito: Hvordan skal vi håndtere et mindre produktionsareal?

”Der findes stort set ingen version af fremtiden, hvor det danske fødevareproduktionsareal ikke reduceres i størrelse, hvis de øvrige hensyn skal tilgodeses. Når produktionsarealet krymper, krymper vores muligheder for at producere de fødevarer og materialer, som vi har brug for. Hvilke veje kan og bør vi gå for at forhindre, at et fald i produktionsarealet påvirker vores og det globale samfunds behov negativt?”

Concito: Skal skovene producere træ eller biodiversitet?

”I hovedparten af de danske skove er det primære formål at lave tømmer og biomasse til energi. Men mange af skovene er samtidig potentielle biodiversitets-hotspots. Skal vi hurtigt vende tabet af arter og levesteder til fremgang, peger forskere på, at vi i vid udstrækning holder op med at høste træ i de skove. På sigt kan vi erstatte det træ, vi ikke længere fælder, med nye plantager hvor biodiversiteten alligevel ikke er meget værd. Men det tager en hel træalder – 50-100 år – før de nye plantager er klar til at levere tømmer.‟

Læs hele indlægget om fremtidens arealanvendelse på Concito.dk.