Byer skal bruge naturen til at klare hedebølger og oversvømmelser – og samtidig øge trivsel og sundhed. Sådan lyder det i en rapport fra den grønne tænketank CONCITO.

Af redaktionen

Store flader af asfalt og beton. Hårde facader og mørke tage. Kun få grønne åndehuller.

Det kendetegner mange af vores byer i dag, og det er hverken godt for klimaet eller byernes indbyggere.

Den moderne, klimarobuste by skal se helt anderledes ud – tiden er inde til at forme og udvikle vores byer på en ny måde med naturen i centrum. Det lægger CONCITO op til i en ny rapport ’Naturbaserede byer’.

Byer skal indrettes grønt

Den nye rapport samler viden om klimaudfordringer i byer og beskriver, hvordan naturbaserede løsninger kan bidrage til at handle på flere kriser samtidig: global opvarmning, biodiversitetskrisen med uddøende plante- og dyrearter samt udfordringer med utryghed, dårlig trivsel og sundhed i byerne.

Programchef i CONCITO, Anna Esbjørn, udtaler sig i en pressemeddelese i forbindelse med rapportens færdiggørelse:

”Vores måde at planlægge og indrette byerne på i dag forværrer konsekvenserne af klimaforandringer. Samtidig sker udbygningen af byerne på bekostning af naturlige levesteder for dyr og planter. Ved at gøre bynatur central i byudviklingen kan vi skabe klimarobuste og klimaneutrale byer, der er rare at bo i.”

Klimakrise rammer hårdt i byer

Klimaforandringerne rammer byerne særlig hårdt, siden de mange hårde og mørke flader får temperaturen til at stige hurtigere end andre steder, fordi varmen bliver absorberet i f.eks. veje og bygninger.

Voldsom nedbør og stigende grund- og havvand udfordrer også byerne – for hvor skal vandet løbe hen? Mange byers kloakker kan ikke klare de nye, store vandmængder, og oplever derfor ødelæggende og dyre oversvømmelser, ifølge rapporten.

Naturbaserede løsninger

Natur i byerne kan være vilde byhaver, parker og vejtræer, der skaber blå og grønne væresteder for mennesker og dyr og bedre vilkår for biodiversitet i byerne. Samtidig giver de naturlig skygge, reducerer temperaturstigningen og derfor også behovet for energikrævende aircondition.

Det kan også være grønne afvandingsområder, der kan lagre CO2, køle byerne og skabe bufferzoner for vand, som beskytter byerne mod oversvømmelse. Store sidegevinster er her at sikre rent vand og styrke sundhed og trivsel ved at reducere luftforurening og give mennesker adgang til større, rekreative områder.

Natur kommer for sent ind

Flere danske kommuner arbejder med naturbaserede løsninger i byerne, særligt for at håndtere de øgede mængder vand.

Det gælder f.eks. København, Vejle og Aarhus. Begrebet er imidlertid ikke implementeret på nationalt niveau i hverken lovgivning, strategier eller nationale planer.

”Naturen kommer ofte for sent ind i byudviklingen,” siger Anna Esbjørn og tilføjer:

”Derfor bliver tiltagene lidt spredte og med lille effekt. Bynaturen fortjener meget mere opmærksomhed, fordi den kan hjælpe os. Men det kræver, at politikere og byplanlæggere prioriterer naturen i byerne. Ikke kun som enkeltstående projekter, men gennem langsigtede bystrategiske indsatser.”

Rapporten introducerer derfor begrebet naturbaseret tænkning. Det indebærer, at naturen tænkes ind fra starten og at alle aktører – fra udvikling til finansiering, planlægning og drift – arbejder på tværs af sektorer og fagligheder for en lokal forankring af naturbaserede løsninger. Også af hensyn til både økonomi og CO2-udledning giver den tilgang god mening, ifølge CONCITO, fordi naturbaserede løsninger generelt er billigere og mindre ressourcekrævende end traditionel grå infrastruktur som betonbassiner og kloakker.

Kilde: CONCITO