maj 29, 2024
TENDENS: Flere og flere i branchen bringer biodiversitet i spil som del af den grønne omstilling. Senest kommer en af de helt tunge aktører med sin egen guide på feltet, mens direktøren taler om at inspirere.
Af redaktionen
”Uanset hvor vi arbejder, om det er by eller land, i Danmark eller udlandet, skal vi også tage ansvar for biodiversiteten.”
Sådan lyder en udmelding fra Per Aaarsleff A/S d. 17. maj 2024.
Artiklen fortsætter længere nede
”Hvordan sikrer vi, at vores arbejde forstyrrer det hjemmehørende dyre- og planteliv mindst muligt? Og hvordan indtænker vi løsninger, som bidrager til øget artsrigdom – både på kort og langt sigt? Det er spørgsmål, vi skal kunne besvare,” lyder det på entreprenørens eget site.
Ny guide klar
Derfor har man udgivet en ny guide, der skal inspirere medarbejderne til at understøtte biodiversiteten.
Guiden indeholder både små og store tiltag – og guiden er inddelt på en måde, så man kan dykke ned og finde lige netop den løsning, der passer på det pågældende projekt.
Ambitionen er at komme videre ad et spor med fokus på mere end bare sorte og røde tal i regnskabet – men også på den grønne bundlinje.
Direktør vil inspirere
Adm. koncerndirektør, Jesper Kristian Jacobsen, udtrykker sine store ambitioner i en intro til guiden:
”Vi vil bidrage positivt til biodiversiteten og økosystemerne i vores hverdag og på vores projekter – og håber vi kan inspirere andre til at gøre det samme.”
Kilde: Per Aarsleff
Related Articles
Pulje til solceller på tage og motorveje er halveret
En pulje penge afsat i 2022 til at firdoble Danmarks produktion af sol- og vindenergi er blevet halveret, skriver JP m.fl. I stedet blev regeringen og en række partier enige om at bruge en del af de sparede penge på en ny, stor aftale om statslige energiparker....
Realdania vil fjerne spild i byggeriet for 5 mia. kr.
Samfundet kan spare milliardbeløb på mindsket materialespild på byggepladserne med fælles digitale løsninger og øget samarbejde, ifølge en analyse fra Realdania By & Byg. Samtidig er det muligt at høste store CO2-gevinster, viser forsøgsbyggeri. Værktøjerne findes...
Tendens: Sund & Bælt opgraderer på biodiversitet – ny ø til sårbare fugle
Med en helt ny ø og en række faunapassager vil Sund & Bælt skabe endnu bedre betingelser for biodiversiteten på Sprogø. Dermed lægger man sig på linje med en grøn trend i byggeriet. Af redaktionen Det er ikke længere nok at gå efter at være CO2-neutral,...