juni 13, 2024
Magnus Therkildsen er softwareingeniør, AI-specialist og Senior Manager i EG Construction – en underafdeling af hastigt ekspanderende EG. Fremover vil han skrive til Building News med fokus på, hvordan AI kan skabe værdi i byggeriet.
Af Magnus Therkildsen
I en række artikler vil jeg dykke ned i mulighederne med AI i byggeriet. Jeg vil forklare, hvad AI egentlig er, gøre opmærksom på de lavthængende frugter og generelt forsøge at inspirere branchen til at skabe værdi med denne nye teknologi.
Da jeg købte min første mobiltelefon i 1996, var jeg sikker på, at mine venner ville blive imponeret.
Men til min overraskelse spurgte de:
“Hvad skal du med sådan en?”
Det er ikke altid let at være først med ny teknologi, men faktisk var det byggeindustrien, der var blandt de første til at adoptere mobiltelefonen. Muligheden for at bestille varer og koordinere problemer direkte fra byggepladsen var mange penge værd, og derfor blev der investeret i de nye apparater.
Siden da har byggeindustrien taget en ‘pause’ fra at implementere ny teknologi. BIM og digitalisering er først nu ved at vinde indpas. Men måske er tiden inde til at gentage succesen og udforske, hvordan kunstig intelligens (AI) kan blive byggebranchens næste store løft.
Hvorfor er byggeri så et oplagt sted at udnytte AI?
Ganske enkelt fordi byggeri er komplekst. I modsætning til f.eks. bilproduktion er byggeprojekter ofte unikke, der er mange aktører, der skal samarbejde, der er behov for omfattende kommunikation, og der er mange regler og forskrifter at følge.
Men der er også mønstre i byggeprocesser og masser af data, og det er her, AI kan spille en vigtig rolle. Ligesom vi mennesker er gode til at genkende mønstre, så er AI det også. AI er måske ikke lige så intelligent som os (endnu), men det har enorm lagerplads og processorkraft, der kan overgå os. Hvem kan for eksempel læse et udbudsmateriale igennem på få sekunder og give et resume af muligheder og udfordringer for en entreprenør? Det kan AI.
Konkret eksempel på brug af AI
I denne første artikel vil jeg give et eksempel på, hvordan AI kan bruges i byggeindustrien. I de kommende artikler vil jeg fortsætte med at præsentere eksempler og forklare mere om, hvad AI er, for at gøre det nemmere for alle at opdage områder, hvor AI kan hjælpe. Jeg vil også fortælle om de AI-projekter og afprøvninger, jeg selv arbejder med, for at gøre det nemmere at drive virksomhed i byggeriet.
En af de mere imponerende løsninger er https://www.togal.ai/. I byggeriet skal der være styr på alle mængder – både når der skal beregnes pris, bestilles materialer og bygges. De kendte 2D-tegninger (plantegninger) bliver ofte målt op enten med linealer eller på skærmen med software. Det er tidskrævende og med risiko for fejl.
Togal.ai bruger AI til automatisk at genkende rum, vægge, døre, vinduer, røgalarmer osv. Med andre ord laver AI alt rugbrødsarbejdet, og derefter kan man selv kvalitetssikre det.
Således runder jeg denne første omgang af. Det var en opvarmning med et spændende eksempel, og AI-rejsen er kun lige begyndt. Jeg håber, du vil følge med.
Læs mere om AI i byggeriet på Building News
Related Articles
STARK opruster – vil favne hele branchen
En ny drive-in-hal og en større butik er nu klar i Hørsholm. Som led i en strategi om at nå bredere ud er sortimentet udvidet inden for en lang række materialegrupper. Især fliser, arbejdstøj samt vand og afløb bliver boostet. Af redaktionen STARK har i dag 84...
Flere ønsker bæredygtige bofællesskaber
Peter Lassen skal som ny direktør i Almenr Byggefællesskaber skabe bo-og byggefællesskaber, hvor de, der skal leve og bo i husene, er med til at bestemme. Der er tale om et voksende segment. Af redaktionen Ifølge Almenr Byggefællesskaber ønsker flere og flere...
Industriområde bliver til fællesboliger i Birkerød
Pensionsselskabet Velliv har kastet sig over sit første fællesskabsorienterede boligprojekt. Det skal ligge i et tidligere industriområde. Af redaktionen Velliv og Nordstern fejrede d. 9. oktober rejsegilde på Vellivs Boligfællesskab Naboliv i Birkerød. Projektet...