juni 20, 2024
Ordren er på i alt 3.000 elevatorer, der skal serviceres. Nu planlægger koncernen at udvide i Danmark, og de søger arbejdskraft.
Af redaktionen
TK Elevator – en ledende global virksomhed inden for urbane mobilitetsløsninger – har lavet den største serviceaftale nogensinde i Europa. Kontrakten er indgået med med den danske stat og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), fremgår det af en pressemeddelelse.
Mange tusinde enheder
Serviceaftalen spænder over flere år og inkluderer vedligeholdelse af ca. 3.000 ud af et samlet udbud på 5.000 enheder.
Faciliteterne inkluderer Folketinget og Det Kongelige Teater samt de kongelige slotte og en lang række ministerier.
TK Elevator har hovedsæde i Tyskland og aktiviteter i over 100 lande. Man leverer alt fra design til installation og vedligeholdelse af ethvert mærke af elevatorer, rulletrapper, gangbroer, lifte, passagerbroer mv.
Artiklen fortsætter længere nede
TK Elevator vil udvide og nyansætte
Den danske afdeling har hovedsæde i Glostrup, og nu planlægger man at udvide sin arbejdsstyrke i Danmark for at understøtte kontrakten, ifølge pressemeddelelsen.
Alexander Heinz er direktør for TK Elevator i Danmark, han udtaler:
“Vi er ikke kun beærede over, at SKI betror TK Elevator at hjælpe med at vedligeholde Danmarks offentlige infrastruktur. Vi er også begejstrede for at bidrage med både lokal og regional jobvækst,” siger han.
Christian Lunding er indkøbsdirektør hos SKI. Han supplerer:
“Aftalen har fokus på endnu bedre brugervenlighed og transparens i den leverede service med konkurrencedygtige leverandørpriser.”
TK Elevator oplyser, at man bl.a. leder efte teknikere, supervisors og administrative ressourcer til at opfylde aftalen.
Kilde: TK Elevator
Related Articles
STARK opruster – vil favne hele branchen
En ny drive-in-hal og en større butik er nu klar i Hørsholm. Som led i en strategi om at nå bredere ud er sortimentet udvidet inden for en lang række materialegrupper. Især fliser, arbejdstøj samt vand og afløb bliver boostet. Af redaktionen STARK har i dag 84...
Flere ønsker bæredygtige bofællesskaber
Peter Lassen skal som ny direktør i Almenr Byggefællesskaber skabe bo-og byggefællesskaber, hvor de, der skal leve og bo i husene, er med til at bestemme. Der er tale om et voksende segment. Af redaktionen Ifølge Almenr Byggefællesskaber ønsker flere og flere...
Industriområde bliver til fællesboliger i Birkerød
Pensionsselskabet Velliv har kastet sig over sit første fællesskabsorienterede boligprojekt. Det skal ligge i et tidligere industriområde. Af redaktionen Velliv og Nordstern fejrede d. 9. oktober rejsegilde på Vellivs Boligfællesskab Naboliv i Birkerød. Projektet...