Building News har talt med chefen for byudvikling og grøn omstilling i Roskilde Kommune om visioner og projekter. Det er en kommune, hvor ’festivalen’ fylder en del – og har inspireret en helt ny bydel, mens et andet projekt er dyre boliger ved siden af et berømt psykiatrisk hospital.

Af Ebbe Fischer

De kalder den Musicon, den nye bydel i Roskilde.

Det er her, Roskilde Festival nu har sit hovedkontor – som en del af det store kreative erhvervsmiljø i det tidligere industriområde mellem dyrskuepladsen og stationen.

Målrettet kommunalt arbejde

Der er i dag flere end 70 aktører på Musicon bestående af virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner samt private boliger, fortæller Vilfred Hvid – chef for byudvikling og grøn omstilling i Roskilde Kommune.

”Vi har arbejdet med at udvikle Musicon siden 2017. Det var oprindeligt en betonvarefabrik, Unicon, som kommunen købte og har omdannet til Roskildes nye kreative bydel, hvor musikken og kunsten er central,” siger Vilfred Hvid.

Han uddyber:

”Dét, vi har gjort, er at lave en samlet plan for byens udvikling, men en meget lidt detaljeret plan. Bid for bid har vi set en meningsfuld byudvikling, der stemmer overens med den overordnede ramme. Musicon er et område, hvor vi har investeret meget, og den er nu byens kreative og dynamiske bydel. Den er meget attraktiv og næsten færdigbygget.”

Vigtige signaler

For at understrege over for erhvervslivet, at man mente det alvorligt, skabte kommunen musikmuseet ‘Ragnarok’ i Musicon.

”Det var for at vise, at vi faktisk mener det. Det er det, man kalder ‘cultural planning’ – man prøver at skabe rammerne, og her bliver det meget konkret, at man som kommune bruger de muskler, man faktisk har. Desuden har vi Danmarks første nybyggede højskole i måske 100 år i Musicon, og vi har kreative kontorfællesskaber samt meget andet,” forklarer Vilfred Hvid.

Grøn profil kan give bagslag

Musicon-området har også arbejdet med den grønne profil, og en del af denne overrasker de nye boligejere – altså efter de er flyttet ind.

”Vi giver kun én billicens pr. bolig, altså til en p-plads. Det er lavt i Roskildesammenhæg, og her oplever vi nogle utilfredse stemmer, for de fleste opdager det først, når de søger om licens nummer to – selvom vi har gjort bredt opmærksom på det. Men det er ikke noget, ejendomsmægleren skilter med,” forklarer Vilfred Hvid.

Han påpeger imidlertid, at Musicon ligger tæt ved stationen.

“Og sådan er det jo, når man laver byudvikling. Man skaber rammerne, og sådan har rammerne hele tiden været. Der er ikke plads til flere biler i området.”

Kan du uddybe Roskildes DNA, og hvad I ellers gør for at udvikle det?

”Roskilde er en by med en meget stærk kultur og kulturhistorie. Vi er mest kendt for domkirken og vikingeskibene i den ene ende og festivalen i den anden. Herunder ligger en stærk kultur af frivilligt engagement – 60 procent af alle borgere er medlem af en forening, og alle lokale foreninger laver en stor frivillig indsat.”

Natur og infrastruktur i højsædet

På byudviklingsdelen er det også essentielt, at Roskilde er koblet op på infrastruktur, og jernbanenettet som en central del af Sjælland, påpeger Vilfred Hvid.

”Og så har vi vores egen lufthavn, der jævnligt bliver kåret til en af verdens bedste VIP-lufthavne.”

Et andet klart kendetegn ved Roskilde er, at det er en by og en kommune med meget natur.

”Nærhed til naturen er et væsentligt princip, som vi værner om. Alle borgere skal have let adgang. Omkring Roskilde har vi den grønne ring, og byen må ikke vokse i bredden. Dvs. vi må kun byudvikle indenfor den grønne ring, alligevel vokser vi med godt 700 personer om året. Samtidig ser vi en stor kamp om landet uden for bygrænsen, herunder om vedvarende energianlæg. Vi ser bl.a. på råstofudgravning, som typisk er til gene i 10-15 år. Dernæst bliver det til natur,” forklarer Vilfred Hvid.

Er der andre områder i Roskilde, du vil fremhæve?

”Ja, vi er lykkedes med at udvikle området ved Trekroner ved Roskilde Universitet over de sidste årtier. Her er rækkehusene særligt gode for børnefamilier, og man har klynger flettet ind i landskabet, hvilket giver god regnvandshåndtering og skaber spændende naturområder. Der går også får og køer rundt, hvilket kommunen aktivt sørger for. Kommunen har solgt fra, men ejer stadig jord derude, og så er der forskellige græsningslaug, som får lov at bruge det. Andre steder laver vi bare en aftale med nogle landmænd, dvs. når vi gerne vil have natur, kan vi skabe det, og folk responderer enormt positivt.”

Har købt psykiatrisk hospital

Desuden har kommunen lige købt det kendte Skt Hans-hospital. En del af det udgør et nyt byudviklingsprojekt, som Vilfred Hvid fremhæver som det tredje store byudviklingsprojekt i Roskilde. Hospitalet skal stadig fungere ved siden af.

”Her er DNA’et, at det er hele Roskildes helende baghave – et refugium, man kan komme ud og besøge og få lys og luft,” siger Vilfred Hvid og uddyber:

”Der kommer ca. 400 nye boliger derude, det er et meget smukt og spændende sted. Brugerne kommer og hjælper med at dyrke haven, og vi vil gerne hjælpe med at bygge det op ved at understøtte det eksisterende og gøre det stærkere.”

Hvad siger folk til, at der ligger et kendt psykiatrisk hospital lige ved siden af? 

”Skt. Hans har altid ligget der. Lige ved siden af ligger Sankt Jørgensbjerg – et attraktivt område, som altid har været en del af området. Det er man vant til i det område, og vi ser det kun som en styrke, at der er noget historie.”

Billeder nedenfor: Nederst den nye bydel Musicon.

Øverst: Dyrene græsser mellem de moderne rækkehuse i Tekroner.

Foto: Roskilde Kommune