Rådgivende ingeniører melder om rekordår

juli 5, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Andrea Piacquadio

Byggeriet går tilbage, og markedet er usikkert. Alligevel vokser de danske rådgivende ingeniørvirksomheder inden for både etablerede og nye sektorer. Men skal det fortsætte, skal ét problem løses.

 

Af redaktionen

Omsætningen satte rekord, og branchen lander en historisk høj overskudsgrad for 2023.

Det viser den seneste analyse Statistisk Branchebeskrivelse 2024 fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ifølge en pressemeddelelse.

Analysen bygger på de nyeste 2023 og 2024 data for de rådgivende ingeniørvirksomheder. De 247 virksomheder, som undersøgelsen spænder over, nåede en omsætning i Danmark – inklusive eksport – på 17,4 mia. kroner, hvilket er en vækst på 1,65 mia. kr. svarende til 11% i forhold til 2022. Og tillige en overskudsgrad på 7,6% – det højeste niveau i 40 år.

 

Har aldrig haft det bedre

Der tegner sig i det hele taget et billede af en rådgivende ingeniørbranche, der har aldrig haft det bedre.

Det mener adm. direktør i FRI, Henrik Garver:

”En ting er, at der har været en markant vækst i omsætningen – og for øvrigt også i antallet af medarbejdere, men at overskudsgraden for 2023, på brancheniveau, lander på et niveau, hvor vi skal 40 år tilbage, det er helt exceptionelt. Hvis vi sammenligner med vores prognoser for året, så lander omsætningen også markant højere end forventet. Det var den omsætning, vi havde estimeret for 2024,” siger han.

 

Et skift i markedet

Tallene i Statistisk Branchebeskrivelse 2024 viser, at fremgangen for de rådgivende ingeniørvirksomheder primært kommer fra tre sektorer: ’Infrastruktur’, ’Energi’, og ’Industriel proces & produktion’.

Særligt væksten i sektoren ’Industriel proces & produktion’ har været markant, da sektorens markedsandel er blevet fordoblet på blot to år, målt på den samlede omsætning; i værdi er den øget med 280 procent siden 2019.

”’Industriel proces og produktion’ er et ekstremt interessant forretningsområde for mange vores medlemsvirksomheder i disse år. Der er en rivende udvikling, der i høj grad kan tilskrives pharma- og medicobranchen. Men også det, at mere industri flytter hjem til Danmark og Europa, samt den store vækst indenfor transport og logistik. Sammen med væksten inden for energi og infrastruktur, ikke mindst transportinfrastruktur, mere end kompenserer det for den tilbagegang, der har været indenfor det klassiske byggeri. Men trods tilbagegang i byggeriet, er byggeri fortsat den største sektor for branchen, som det har været det gennem rigtig mange år,” siger Henrik Garver.

 

Problem: Medarbejderudvikling skal tunes

De flotte tal til trods, kan udviklingen kun fortsætte, hvis branchen kan tiltrække og fortsat tilknytte de ansatte, der skal til at løse opgaverne.

FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger pr. 1. januar 2024 14.859 ansatte i Danmark samt 19.678 ansatte i udenlandske datterselskaber. Det er en fremgang på 6,4% for Danmark og 1,6% i udlandet i forhold til tallene fra 2023. Men det bliver en udfordring at holde den kadence i medarbejdervæksten, mener Henrik Garver:

”Det er en løbende kamp at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det gælder fortsat for mange brancher og virksomheder i Danmark – og i reelt også i resten af Europa også – og det gælder ikke mindst for en branche, der er teknisk avanceret og specialiseret, som den rådgivende ingeniørbranche er.”

 

Kilde: FRI

Related Articles

”En murer kan nemt spare halvtreds procent på mørtel”

”En murer kan nemt spare halvtreds procent på mørtel”

Hvis man blander sin egen mørtel i stedet for at bestille funktionsmørtel, bruger man kun halvt så mange penge på det. Og det tager den samme tid, men det er lidt hårdere, til gengæld bliver resultatet typisk pænere. Det forklarer en erfaren murermester.   Af...

Tre spørgsmål til mester

Tre spørgsmål til mester

Building News har stillet en tømrermester med gang i biksen tre spørgsmål til forretningen. Hvad er ambitionerne, og hvad vil han give af råd til andre, som overvejer at gå selvstændig? Af Ebbe Fischer Tømrermester Mark Perregaard kunne tage mange flere ordrer ind,...

Byggebeskæftigelsen steg igen i andet kvartal

Byggebeskæftigelsen steg igen i andet kvartal

Det er især renovering, der rykker, mens vi ser mindre nybyggeri. Det viser tal fra Danmarks Statistik.   Af redaktionen I andet kvartal 2024 var der 197.700 beskæftigede inden for bygge og anlægsbranchen. Det er en stigning på 1,2 procent i forhold til første...