Roskilde Kommune: Sådan skabte vi byens nye kreative bydel

juli 10, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Musicon er Roskildes nye kreative bydel. Foto: Roskilde Kommune

En helt ny bydel – Musicon – er vokset frem på ryggen af festivalen. Chefen for byudvikling og grøn omstilling i Roskilde Kommune fortæller her om projektet, mens Roskilde Festival udskriver arkitektkonkurrence til et endnu større hovedkvarter i bydelen.

Af Ebbe Fischer

 

Roskilde Festival har i foråret 2024 købt ‘Hal 9’ i Musicon.

Den skal udvikles til et endnu mere ambitiøst center for festivalen, end det man allerede har i bydelen i det tidligere industriområde mellem dyrskuepladsen og stationen.

Prisen var 5,1 mio. kr., og der skal udskrives en arkitektkonkurrence, så Hal 9 bl.a. kan få en række kulturelle funktioner. Man regner med, at den ombygget kan stå klar i 2027.

 

Visionerne bag

Vilfred Hvid er chef for byudvikling og grøn omstilling i Roskilde Kommune. Han fortæller her, hvordan man har skabt den nye bydel:

”Vi har arbejdet med at udvikle Musicon siden 2017. Det er oprindeligt en gl. betonvarefabrik – Unicon – som kommunen købte og har omdannet til Roskildes nye kreative bydel, hvor musikken og kunsten er central. Det ligger lige op ad dyskuepladen, og Roskilde Festivals hovedkontor ligger i Musicon,” påpeger Vilfred Hvid.

Han uddyber:

”Dét, vi har gjort, er at lave en samlet plan for byens udvikling, men en meget lidt detaljeret plan. Bid for bid har vi set en meningsfuld byudvikling, der stemmer overens med den overordnede ramme som byens kreative dynamiske bydel. Musicon er meget attraktiv og næsten færdigbygget, og det er et område, hvor vi har investeret meget.”

 

Vigtige signaler

For at understrege over for erhvervslivet, at man mente det alvorligt, skabte kommunen musikmuseet ‘Ragnarok’ i Musicon.

”Det var for at vise, at vi faktisk mener det. Det er det, man kalder ‘cultural planning’ – man prøver at skabe rammerne, og her bliver det meget konkret, at man som kommune bruger de muskler, man faktisk har. Desuden har vi Danmarks første nybyggede højskole i måske 100 år i Musicon, og vi har kreative kontorfællesskaber samt meget andet,” forklarer Vilfred Hvid.

Musicon-området har også en grøn profil.

”Vi har kun én bil-licens pr. bolig. Altså til én p-plads, hvilket er lavt i Roskildesammenhæg. Her oplever vi nogle utilfredse stemmer, for de fleste opdager det først, når de søger om licens nummer to, selvom vi har gjort bredt opmærksom på det. Det er ikke noget, ejendomsmægleren har skiltet med,” siger Vilfred Hvid og tilføjer:

”Men Musicon ligger stationsnært, og sådan er det jo, når man laver byudvikling, man skaber rammerne, og sådan har rammerne hele tiden været. Der er ikke plads til flere biler i området.”

 

Musicon er:

– En kreativ, musisk bydel, der tillader eksperimenter

– En bydel med høj puls og liv det meste af døgnet

– En bydel med innovativt byggeri i høj kvalitet

– En bydel, der bygger på oplevelsesøkonomi

– En bæredygtig bydel baseret på grønne principper

– En bydel med spor af den betonfabrik, der engang har været på området

Kilde: Roskilde Kommune

Læs mere om emnet på Building News:

Sådan byudvikler de i Roskilde

Related Articles

Ny alliance vil bygge attraktive rækkehuse på Sjælland

Ny alliance vil bygge attraktive rækkehuse på Sjælland

Velkomn og Matter Real Estate har indgået et samarbejde med HusCompagniet om at opføre 153 rækkehuse under projektet ’Lysholm Have’ i Haslev på Sydsjælland. Flere projekter på vej.   Af redaktionen Velkomn er et dansk ejendomsselskab ejet af direktør Peter Uldall...

Sådan ser MAN Energy Solutions nye hovedkvarter ud ved Trekroner

Sådan ser MAN Energy Solutions nye hovedkvarter ud ved Trekroner

MAN Energy Solutions - en af verdens førende virksomheder inden for teknologi til den maritime industri - får nyt hovedsæde på hele 56.000 kvadratmeter ved Trekroner i Roskilde. Kommunen glæder sig til udflytningen, der skaber næsten 2.000 arbejdspladser.   Af...

Sådan byudvikler de i Roskilde

Sådan byudvikler de i Roskilde

Building News har talt med chefen for byudvikling og grøn omstilling i Roskilde Kommune om visioner og projekter. Det er en kommune, hvor ’festivalen’ fylder en del - og har inspireret en helt ny bydel, mens et andet projekt er dyre boliger ved siden af et berømt...