AI-INDSIGT: Tillid til AI – hvordan navigerer vi i det ukendte?

august 23, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Magnus Therkildsen. Foto: EG Construction

Magnus Therkildsen er softwareingeniør, AI-specialist og Senior Manager i EG Construction – en underafdeling af hastigt ekspanderende EG.

Han skriver til Building News med fokus på, hvordan AI kan skabe værdi i byggeriet.

 

Af Magnus Therkildsen

Vi mennesker har en naturlig skepsis over for nye teknologier, og kunstig intelligens (AI) er ingen undtagelse.

Selv ordet ’kunstig intelligens’ kan vække en vis uro.

 

Forhold dig til AI som til mennesker

Men hvis AI er kommet for at blive, hvordan skal vi så forholde os til det?

Svaret kan synes enkelt: Vi bør forholde os til AI, som vi gør med mennesker, vi ikke kender – med kritisk sans og sund fornuft.

Når vi stiller spørgsmål til en kollega eller en ekspert, er det normalt at vurdere svaret kritisk, udfordre det, eller bede om en reference. Det samme bør gælde, når vi arbejder med AI. Lad os tage et simpelt eksempel:

 

Spørgsmål: “Hvordan monterer man en tagplade?”
AI svar: “Man monterer en tagplade ved først at fastgøre underlaget, placere pladen korrekt, og derefter skrue den fast med passende skruer og tætningsskiver.”

 

Det kan være et godt svar, men hvad hvis du specificerer spørgsmålet bedre?

Spørgsmål: “Også hvis det er skifer?”
AI svar: “Hvis det er en skifer, monterer man den ved at fastgøre den med specielle kobbersøm eller kroge på listerne, og sørger for korrekt overlap mellem skiferpladerne.”

Dette illustrerer, at AI kan give præcise svar, men det kræver, at vi stiller de rigtige spørgsmål. AI kan hjælpe os, men vi skal være aktive deltagere i processen. Vi er ikke blot modtagere af information.

 

Brug AI som en pålidelig assistent

Når vi anvender AI i byggeriet, kan det være afgørende at få svar, vi kan verificere. Mange er allerede bekendt med ChatGPT, men der findes andre tjenester, som kan være værd at udforske.

For eksempel er Perplexity.ai en gratis platform, der ikke kun giver svar, men også automatisk inkluderer henvisninger til de kilder, hvorfra informationen stammer. Det giver en unik mulighed for at kontrollere informationen og sikre, at AI fungerer som en intelligent assistent – lidt som Google, men med mere dybde.

En anden interessant tjeneste er BR18 Chat, der tilbyder rådgivning baseret på det danske bygningsreglement, BR18. Denne tjeneste bruger en teknologi kaldet RAG – Retrieval-Augmented Generation. Med RAG bliver AI’en forsynet med specifik faglig viden, så den kan levere mere præcise og pålidelige svar. Det gør teknologien særlig nyttig i brancher som byggeri, hvor nøjagtighed og faglighed kan være altafgørende.

 

Perfektion er ikke et krav

AI behøver ikke at være perfekt for at skabe værdi. Hvis du bruger AI til at gennemgå et dokument for fejl og mangler, kan det have stor værdi, selv hvis den overser noget. Det vigtigste er, at den finder ting, du måske ikke selv ville have opdaget, eller ikke havde tid til at finde.

Inden vi dømmer AI’s evner, bør vi også overveje, om vi selv stiller gode nok spørgsmål. Har vi formuleret vores behov klart? Har vi givet tilstrækkelig information for at få et brugbart svar? At reflektere over disse spørgsmål kan ikke kun forbedre vores brug af AI, men også vores kommunikation med andre mennesker.

 

Læs mere om AI i byggeriet på Building News

Du kan dele AI op i to dele for at få overblik over mulighederne

Related Articles

STARK opruster – vil favne hele branchen

STARK opruster – vil favne hele branchen

En ny drive-in-hal og en større butik er nu klar i Hørsholm. Som led i en strategi om at nå bredere ud er sortimentet udvidet inden for en lang række materialegrupper. Især fliser, arbejdstøj samt vand og afløb bliver boostet.   Af redaktionen STARK har i dag 84...

Flere ønsker bæredygtige bofællesskaber

Flere ønsker bæredygtige bofællesskaber

Peter Lassen skal som ny direktør i Almenr Byggefællesskaber skabe bo-og byggefællesskaber, hvor de, der skal leve og bo i husene, er med til at bestemme. Der er tale om et voksende segment.   Af redaktionen Ifølge Almenr Byggefællesskaber ønsker flere og flere...

Industriområde bliver til fællesboliger i Birkerød

Industriområde bliver til fællesboliger i Birkerød

Pensionsselskabet Velliv har kastet sig over sit første fællesskabsorienterede boligprojekt. Det skal ligge i et tidligere industriområde. Af redaktionen Velliv og Nordstern fejrede d. 9. oktober rejsegilde på Vellivs Boligfællesskab Naboliv i Birkerød. Projektet...