august 29, 2024
Et hovedsæde af næsten rent genbrugsmaterialer. Det er, hvad en stor dansk nedrivningsvirksomhed har skabt i Hedehusene, og det er i den grad blevet bemærket.
Af redaktionen
Da renoveringen af Tscherning Gruppens hovedsæde gik i gang i 2022, var målet at gennemføre en cirkulær transformation med størst muligt genbrug og upcycling af materialer og inventar.
I spil til Renoverprisen
Transformationen af de 1.700 m2 blev gennemført i april 2024, og Building News har valgt at bringe nogle billeder fra projektet, siden det nu er med i opløbet om Renoverprisen, hvor 160 projekter har været med i kapløbet. Nu er der seks tilbage.
Artiklen fortsætter længere nede
Høj andel genbrug
Renoveringen er nu gennemført med knap 90 procent genbrugs- og genanvendte materialer, og alt inventar på nær AV/IT-udstyr er enten direkte genbrug og/eller upcyclede ansvarlige produkter.
Virkeliggørelsen af den cirkulære vision er især sket i et tæt samarbejde mellem bygherre Søren Tscherning og arkitekt My Lunsjö fra 3XN GXN.
Kreativt arbejdsmiljø
Herudover har en stribe dedikerede og kreative byggefolk og leverandører bidraget med unikke løsninger og upcyclet inventar, mens Tschernings egne nedrivningsafdelinger har leveret en stor del af de genbrugte byggematerialer.
Resultatet er blevet et ’genbrugs-hus’ hvor medarbejderne har fået et helt særligt og hjemligt arbejdsmiljø, og hvor et kludetæppe af materialer, planter og farver både motiverer og inspirerer.
Kilder: Tscherning Gruppen og Renoverprisen
Related Articles
Pulje til solceller på tage og motorveje er halveret
En pulje penge afsat i 2022 til at firdoble Danmarks produktion af sol- og vindenergi er blevet halveret, skriver JP m.fl. I stedet blev regeringen og en række partier enige om at bruge en del af de sparede penge på en ny, stor aftale om statslige energiparker....
Realdania vil fjerne spild i byggeriet for 5 mia. kr.
Samfundet kan spare milliardbeløb på mindsket materialespild på byggepladserne med fælles digitale løsninger og øget samarbejde, ifølge en analyse fra Realdania By & Byg. Samtidig er det muligt at høste store CO2-gevinster, viser forsøgsbyggeri. Værktøjerne findes...
Tendens: Sund & Bælt opgraderer på biodiversitet – ny ø til sårbare fugle
Med en helt ny ø og en række faunapassager vil Sund & Bælt skabe endnu bedre betingelser for biodiversiteten på Sprogø. Dermed lægger man sig på linje med en grøn trend i byggeriet. Af redaktionen Det er ikke længere nok at gå efter at være CO2-neutral,...