september 5, 2024
Byggeriets Samfundsansvar samler et ESG-råd med ledere fra hele byggeriets værdikæde. Formålet er at skabe et fælles sprog om tilgange, potentialer og risici, som kan udbredes og være med til at modne branchen i arbejdet med samfundsansvar.
Af redaktionen
Det nye ESG-råd består af aktører fra mange dele af bygge- og anlægsbranchen (se hele listen nederst).
Medlemmerne er ledere, der arbejder med samfundsansvar, herunder CSRD-direktivet fra EU, der dikterer, hvordan og hvad virksomheder skal rapportere om ift. samfundsansvar.
Advarsel fra central aktør
I ESG-rådet er der bred enighed om, at en af de vigtigste opgaver bliver at finde en fælles tilgang til, hvad der er vigtigst at fokusere på inden for E’et, S’et og G’et, ifølge en pressemeddelelse.
Poul-Erik Olsen er medlem af rådet og bæredygtighedschef hos CG Jensen. Han advarer mod, at man tager for let på ESG:
“Mange virksomheder forstår ikke, hvad det kræver af ressourcer, og tror, at de kan løse det med venstre hånd. Det er utroligt farligt, hvis det bliver en ren compliance-øvelse, som man tror, man kan håndtere let. Med ESG-rådet har vi mulighed for at kommunikere dette både internt og eksternt,” siger Poul-Erik Olsen og tilføjer:
”Jeg oplever, at modenheds- og vidensniveauet i branchen er ekstremt varierende. Derfor er der et stort behov for en fælles retning i forhold til, hvad der er vigtigt, og hvad vi skal lægge vægt på, samt for at udvikle nogle pragmatiske måder at dokumentere på. ESG-rådet kan skabe en fælles platform for dialog.”
Indsatsområder skal udvælges
Over tre møder i efteråret skal rådets medlemmer bl.a. udvælge fælles indsatsområder i branchen – og dermed skabe et bedre grundlag for sammenhæng og samarbejde, ifølge pressemeddelelsen.
Derudover skal de deltage i undersøgelser om erfaringer med ESG-krav og samarbejde med leverandørkæden.
Formålet er altså at skabe et fælles sprog omkring potentialer, udfordringer og tilgange til arbejdet.
FAKTA: ESG-rådets medlemmer:
Thomas Fog Christensen, Områdedirektør Jura, Udbud og Bæredygtighed, Banedanmark; Søren Sand Kirk, Direktør, BAT-kartellet; Gitte Gylling, Sustainability Director, COWI; Poul-Erik Olsen, Bæredygtighedschef, CG Jensen; Vibeke Grupe Larsen, Chefkonsulent, Danske Arkitektvirksomheder; Morten Frihagen, Direktør, Dansk Håndværk; Ulla Jensen, ESG-chef, Domea/Almenkompas; Anders Strange Sørensen, Bæredygtighedschef, Enemærke & Petersen; Anette Maria Christensen, Chief Sustainability Officer, Give Steel A/S; Martin Oddershede, Bæredygtighedschef og associeret partner, JJW Arkitekter; Jesper Overgaard, Chef for bæredygtighed og mobilitet, Metroselskabet; Trine Lynge Madsen, Strategi- & Bæredygtighedschef, MT Højgaard; Hans Andersen, ESG-Chef, PKA Ejendomme; Nickolai Dar Lindberg, Projekt- & Bæredygtighedsansvarlig, Skou Gruppen; Emilie Juel-Helwig, Sustainability Director, Sund & Bælt.
Related Articles
Førende dansk producent af elementer får ny topchef
Elementproducenten Ambercon A/S i Støvring skifter ud på direktørposten, og d. 1. december 2024 tiltræder Jacob Wernberg som ny CEO. Han afløser Apichat Bonde. Af redaktionen Skiftet sker som et led i Ambercons ønske om at sætte yderligere fokus på udvikling og...
STARK opruster – vil favne hele branchen
En ny drive-in-hal og en større butik er nu klar i Hørsholm. Som led i en strategi om at nå bredere ud er sortimentet udvidet inden for en lang række materialegrupper. Især fliser, arbejdstøj samt vand og afløb bliver boostet. Af redaktionen STARK har i dag 84...
Flere ønsker bæredygtige bofællesskaber
Peter Lassen skal som ny direktør i Almenr Byggefællesskaber skabe bo-og byggefællesskaber, hvor de, der skal leve og bo i husene, er med til at bestemme. Der er tale om et voksende segment. Af redaktionen Ifølge Almenr Byggefællesskaber ønsker flere og flere...