For 25 år siden fik murermester Ib Søbjerg Hansen en diskusprolaps på jobbet. I dag er han 69 år, stadig aktiv murer, og han har det fremragende. Building News har talt med en af fagets ’grand old men’ om udviklingen over et halvt århundrede. Og så er der gode råd til andre, der ønsker at åbne egen forretning.

Af Ebbe Fischer

“Jeg startede i lære som murer, da jeg var 17 år. I dag er jeg 69. Jeg har haft egen forretning i 40 år og har været murer i 52 år,” siger Ib Søbjerg Hansen med et smil.

Han bor i Lille Damme på Møn, og de fleste opgaver er i nærområdet – herunder Sydsjælland – men han har også opgaver i København. Og forretningen, den kører bare.

”Vi reklamerer slet ikke. Vi får arbejde via mund til mund metoden. Der er rigeligt at lave,” siger Ib Søbjerg Hansen.

Har du et godt råd til de svende, som overvejer at starte egen forretning?

”Ja. Hold kvaliteten! Det er utrolig vigtigt, at man laver sine ting rigtigt. Ved de større projekter render der normalt en byggesagkyndig rundt og ser på bl.a. hvilke materialer, man bruger. Det hele skal være dokumenteret. I dag er der virkelig tjek på, om det er gjort rigtigt.”

Skal du snart på pension?

”Det er lige straks. Det var egentlig meningen, at jeg skulle på pension, da jeg var 60, men sådan blev det ikke, fordi det hele var så positivt – vi havde masser at lave, og jeg synes det var sjovt at arbejde. Lars, som er 56, og jeg har kørt vores dobbeltshow igennem ni år.

Jeg har før haft 14 mand ansat, herunder folk til jord og beton, kloakering osv., men nu har jeg altså kun én mand ansat. Igennem tiden har vi lavet mange større opgaver, men vi valgte at koncentrere os om et lidt mindre firma med fokus på at mure.”

Hvilken type opgaver har I?

”Vores speciale de sidste år har været ren skalmuring, altså udvendig muren.

Lige nu er vi dog i gang med at lave en strandvejsvilla på Bogø, hvor alt skal mures op, også indvendige skelvægge,” siger Ib Søbjerg Hansen.

Hvordan har kroppen det i dag?

”Den har det godt. Jeg havde haft ondt i ryggen i mange år og fik drejet mig forkert under arbejdet og fik en lammelse. Det var den klassiske diskusprolaps – mellem 4. og 5. lændehvirvel, langt nede. Men så blev jeg opereret, og siden har ryggen været god.

Jeg har ellers været ved at holde flere gange før pga. ondt i ryggen, men efter de hev prolapsen ud, har jeg stort set ikke haft nogen problemer.

Jeg murer det samme, som jeg altid har gjort – omkring 1.000 sten om dagen – og laver flisearbejde og pudser etc. Lars tager det hårdeste slæb, han er bomstærk.”

Hvordan har faget udviklet sig over de sidste 52 år?

”Jeg synes især der er sket noget med de hjælpemidler, vi har til rådighed i dag. Vi har helt andre stilladser og hejs til materialer. Der er et langt større fokus på arbejdsmiljø, og vi har ergodynamiske baljer.

I gamle dage var der ikke fokus på ergonomiske tiltag – man skulle helt ned på stilladsbunden og hæve materialerne. I dag er bunden hævet 30 cm, og det betyder meget, hvis du bare kan række armen ud og tage mørtel.”

Hvad er vigtigst at vide som murer?

”Man skal have materialeviden omkring mørtel, både til puds og til fliser etc. Hvis det er større opgaver, er de mange beskrivelser og krav til, hvad der skal bruges af mørtel.

Desuden skal man kunne de forskellige mønstre – det vi kalder forbandter, dem er der 50 af.

Det er dem, der danner forbindelsen og sikrer, at byggeriet står solidt.”

Du har aldrig overvejet, om du måske skulle lave noget andet?

”Jeg får nogle gange det spørgsmål, men det er både sjovt og godt for kroppen, og jeg behøver jo ikke gå i fitnesscenter.

Man har også efterladt et aftryk. Når jeg kører rundt i nærområdet med familien, spørger jeg ofte: ’Hvem tror I, der har bygget det hus’. Og det er jo altid mig. Børn og børnebørn tror jo, at det er røverhistorier, for det er over 700 skorstenspiber og boliger. Det er en tilfredsstillelse i alt det, man får bygget. Det er et evigt minde.”