september 10, 2024
Vores afdeling i Aalborg vokser, derfor søger Arkil endnu én landmåletekniker til vores projekter. Som landmålingstekniker får du en nøglerolle med kontakt til mange forskellige kollegaer og samarbejdspartnere?
Bliv en del af en succesfuld anlægsafdeling i udvikling
Du bliver en del af Arkils anlægsafdeling i Nørresundby, som bl.a. udfører projekter indenfor byggemodning, etablering af ny kloak, kloakseparering, kloakrenovering, LAR-anlæg, klimatilpasningsprojekter, fjernvarme, vejanlæg og jordarbejder i det nordjyske. Afdelingen løser også vejsaneringsopgaver på mindre veje og cykelstier samt udfører brolægningsarbejde, jordflytning og afvandingsprojekter. Kort sagt alt inden for anlægsarbejde og infrastruktur.
Tekniker med lyst til kvalitetssikring
Hos os får du et selvstændigt job med en afvekslende hverdag, hvor du tager ansvar for kvalitetssikring, og hvor du er tæt sparringspartner til entrepriselederen, som du assisterer f.eks. med ind-/opsamling af data til KS og mængdeberegninger. Dine arbejdsopgaver vil overvejende omfatte databehandling, indmåling, afsætning, udarbejdelse af 3D tegninger for maskinstyring og kvalitetssikring. Som teknikeren i afdelingen, bliver du eksperten i GPS, koter og koordinator, hvor formænd kan få råd og assistance til landmåling.
Bliv en del af et stærkt team
Vi er et stærkt og velfungerende team, der altid bakker hinanden op og sparrer aktivt med hinanden. Vi har en uformel kultur, hvor du er tæt på dine kollegaer og ledelsen. Der er kort fra tanke til handling og smidige beslutningsprocesser.
Der er et stærkt samarbejde i Arkil både internt i afdelingen, men også på tværs af afdelingerne. Du får et spændende, selvstændigt og udviklende job i en virksomhed, der er kendt for sit høje kvalitetsniveau, gode arbejdsmiljø og et positivt, professionelt samarbejdsklima.
Vi forventer at du
- er uddannet landmålingstekniker, konstruktør, ingeniør eller tilsvarende
- arbejder struktureret og har god ordenssans
- bidrager til, at opgaverne afsluttes ordentligt
- har flair for IT
- er fleksibel og har gode samarbejdsevner
- taler og skriver dansk og kan begå dig på engelsk
Hos os får du
- løn fastsat efter dine kvalifikationer
- sundhedsforsikring og god pensionsordning.
- god oplæring og introduktion til firmaet og dine arbejdsopgave
- gode muligheder for efteruddannelse og videreudvikling
- ansættelse i en virksomhed med stærke værdier og et stort fokus på et sikkert arbejdsmiljø.
Kan du se dig selv i dette job, så send os endelig din ansøgning, CV og relevante bilag. Du er også velkommen til at kontakte afdelingschef René Hald på tlf.: 2968 5999 for yderligere information.
Alle ansøgere kan forvente en fortrolig behandling og ansøgninger vurderes løbende, og annoncen slettes, når jobbet er besat.
Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnicitet.
Læs mere om Arkil her Arkil – Entreprenør med mere end 80 års erfaring
Søg her
Andre Job
Vi søger en dygtig og erfaren ingeniør til afdelingen Broer og konstruktioner i SYSTRA DanmarkSom byggeleder og fagtilsyn inden for broer og...
Er du serviceminded og har flair for teknisk salg, kundepleje og kunderådgivning? Så er det måske dig, vi søger til Danmarks mest fleksible...
Vil du have dine akustiske løsninger, visioner og strategiske målsætninger til at farve din arbejdsdag? Og vil du være med til at sætte dit...