CONCITO: Byerne skal forberede sig bedre på klimabelastning

september 12, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Nancy Bourque

Et varmere, vådere og vildere vejr er på vej, og Danmark er ikke klar, mens byplanlæggere i f.eks. Shanghai og Wuhan etablerer store grønne parker, der som svampe kan suge vand til senere brug, øge biodiversiteten, forhindre oversvømmelser og køle byerne. Her kan Danmark tage ved lære, lyder det fra CONCITO. Og resultatet bliver sandsynligvis store offentlige anlægsprojekter.

 

Af redaktionen

Vi ser ind i en fremtid, hvor vejret bliver varmere, vådere og vildere på grund af klimaforandringerne. Det gælder også i byerne, hvor temperaturen stiger dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit på grund af hårde overflader, mørke tage og bygninger, der holder på varmen.

Sådan lyder det fra Anna Esbjørn, programchef i ’Fremtidens Byer’ under CONCITO.

 

Ældre og børn i risikozonen

Særligt ældre, børn og fattige er hårdt ramt af de stigende temperaturer, blandt andet på grund af manglende adgang til skygge, grønne områder og aircondition. Varmen er også livstruende for folk, der arbejder udendørs eller bor i tætbefolkede slumområder, skriver Anna Esbjørn.

Byer i Spanien, Italien og Grækenland har i sommeren 2024 således været ramt af hedebølger og varmestress.

 

Nye rekorder

I Indiens hovedstad New Delhi blev der i juni 2024 målt 52,9 grader. I Saudi-Arabien omkom over 1.000 pilgrimme under årets hajj i Mekka, hvor temperaturerne nåede op på næsten 52 grader. Og USA har i 2024 målt den varmeste sommer nogensinde i omkring 100 amerikanske byer.

Bynetværket C40 Cities forventer, at andelen af byboere, som udsættes for sommertemperaturer på over 35 grader, vil stige med 700 procent til 1,6 milliarder frem mod 2050. Ifølge en rapport fra Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, har 94 procent af alle regioner i Europa set en forøgelse i antallet af varmerelaterede dødsfald.

Derfor skal Danmark prioritere arbejdet og forberede sig – ligesom de gør i Kina.

 

Kilde: CONCITO

Related Articles

Trianglen på Østerbro skal bygges helt om

Trianglen på Østerbro skal bygges helt om

Borgerne på Østerbro har igennem flere år opfordret til, at Trianglen bliver mere et opholdsområde, mens det i dag i høj grad er et trafikalt knudepunkt. Nu er processen sat i gang.   Af redaktionen Ikoniske Trianglen er om noget Østerbros centrum, og de lokale...

EU sender halvanden mia. kr. til byggeri i Danmark

EU sender halvanden mia. kr. til byggeri i Danmark

Medlemslandene har nu godkendt EU-kommissionens indstilling til tildeling af støttemidler til infrastrukturprojekter. Danmark får et samlet støttebeløb på 1478 mio. kr.   Af redaktionen EU-midlerne kommer fra EU’s infrastrukturfond 'Connecting Europe Facility'...

Norske ejendomsinvestorer indtager København

Norske ejendomsinvestorer indtager København

173 boliger på Amager er solgt til et norsk joint venture med store planer i København. Navnet er 'Greater Copenhagen Residential'.   Af redaktionen Nordmændene har indgået en trecifret millionhandel for overtagelsen af den nyopførte ejendom 'Englandshaven'. Det...