oktober 29, 2024
Taulov Dry Port investerer i yderligere 600.000 kvm og sikrer dermed et samlet baglandsareal til Fredericia Havn på 1,5 mio. kvm. Hermed bliver vækstmulighederne for transport og logistik yderligere fremtidssikret i ADP A/S.
Af redaktionen
Det nye areal bliver i daglig tale kaldt for Hertugens Kvarter, og senest i 2035 vil det rumme op til 200.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter som tillæg til de eksisterende 300.000 kvadratmeter, der i dag er bygget i Prinsens Kvarter og Baronessens Kvarter (jævnfør illustration ovenfor). Det fremgår af en pressemeddelelse.
Danmarks største
TDP bliver derved Danmarks største logistikcentrum i direkte sammenhæng med dybvandshavnen i Fredericia, motorvejs- og jernbanenet og i nær relation til lufthavnen i Billund.
Uviklingen glæder Rune D. Rasmussen, adm. direktør ADP A/S.
”Det næste skridt er en investering i fremtidig udvikling af konceptet, som har den klare fordel, at vi allerede har bevist, at vores produkter lever op til de forudsætninger, som globale kunder fra øverste hylde kræver. Dette skal vi nu sammen med eksisterende og nye kunder udforske yderligere,” siger han.
Aktiviteterne i ADP-koncernen understøtter 9000 fuldtidsjob, og med udvidelsen i Taulov Dry Port vil der komme yderligere cirka 600 fuldtidsstillinger i nærområdet.
PFA Pension er med
Taulov Dry Port er etableret i et jointventure mellem ADP A/S og PFA Pension. Det er det første OPP (offentlig-privat-partnerskab) i den danske havnebranche, og udvidelsen er i tråd med PFA Pensions investeringsønsker og er samtidig med til at vise vejen for, hvordan havne i Danmark kan konkurrere på internationalt niveau.
”Taulov Dry Port står rigtig stærkt i vores ejendomsportefølje, og nu udvider vi den position. Det gør vi, fordi fremtidsudsigterne i TDP er så stærke. Danmark er en eksport- og importnation, og man kommer ikke uden om, at aktiviteterne i Taulov altid vil spille en central rolle, siger Peter Morgan, Head of Real Estate i PFA.
Fakta: Taulov Dry Port
– Taulov Dry Port har via milliardinvesteringer realiseret en ejendomsportefølje på 300.000 kvm lav-emissions lager- og logistikejendomme, som på grund af den helt særlige fleksibilitet og centrale beliggenhed har tiltrukket nogle af Danmarks største virksomheder, herunder A.P. Møller – Mærsk, Bestseller, DLG og Salling Group.
– Taulov Dry Port er lettilgængelig med to jernbaneterminaler koblet sammen med Fredericia Havn – i direkte sammenhæng med E45 og E45 samt tæt forbundet med Billund Lufthavn. Taulov Dry Port giver virksomhederne en mulighed for at transportoptimere til fordel for den grønne omstilling i et multimodalt transportknudepunkt.
Kilde: Taulov Dry Port / ADP A/S
Related Articles
Deloitte-rapport: Mere konsolidering i branchen
En ny rapport fra Deloitte peger på, at en håndfuld store aktører er på opkøbstur. Indtjeningen stiger over en bred kam, mens ESG-kravene truer i horisonten. Af redaktionen Der sker en væsentlig konsolidering i byggebranchen i disse år, hvor særligt 5-6 aktører...
Gigantisk logistikpark påbegyndt
Første spadestik er taget til VGP Park Vejle - over 80.000 m² udlejningsareal til logistik og industri. Af redaktionen VGP Group er en europæisk udbyder af højkvalitets logistik og semiindustrielle ejendomme, og man har nu lanceret sit første projekt i Danmark...
Frode Laursen bygger 90.000 m² logistikcenter i Vejle
Transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen bygger nyt DGNB-certificeret logistikcenter med fokus på bæredygtige løsninger. I første fase vil der stå ca. 20.000 m² klar til brug i sommeren 2025. Af redaktionen Frode Laursen får endnu et logistikcenter i Danmark....