Alabu Bolig og NCC renoverer 144 almene boliger til DGNB Sølv

november 26, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Sådan ser boligerne nu ud. Foto: Alabu Bolig

Som en af de første almene boligorganisationer i Nordjylland har Alabu Bolig opnået DGNB-certificering for en totalrenovering på et stramt budget.

Af redaktionen

Alabu Boligs afdeling på Umanakvej og Ivigtutvej i Aalborg SØ stod færdig sidste år efter en omfattende renoveringsproces. Men først nu har den opnået en DGNB-certificeringen i sølv. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Afdelingen blev opført i slutningen af 1960’erne og består af fire boligblokke i tre etager med 24 identiske opgange. Den rummer i alt 144 almene familieboliger. Renoveringen, der dækker et samlet boligareal på 12.240 kvadratmeter, er udført i totalentreprise af NCC i samarbejde med Arkitektfirmaet Kjæhr & Richter, ingeniørfirmaet EKJ og landskabsarkitekterne Arkplan.

Omfattende proces

Alabu Bolig igangsatte renoveringen tilbage i 2021 med en hensigt om at opnå DGNB Sølv. Når et byggeri skal opnå en DGNB-certificering, sker det på baggrund af en evaluering af seks kvaliteter forud for projektets begyndelse: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet.

Projektchef hos Alabu Bolig, Thomas Jung Pedersen, udtaler:
“At vi er kommet i mål med en så omfattende DGNB-renovering viser os, at det sagtens kan lade sig gøre at have høje ambitioner for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed under et stramt budget.”

Her er udbedringerne

Som led i renoveringen blev alle 144 boliger i afdelingen brudt helt ned til råhuset, og 48 af dem er efterfølgende etableret som tilgængelighedsboliger med elevatorer i otte opgange.

De fire boligblokke har også fået nyt tag, nye vinduer og opgraderede altaner, og alle lejligheder har fået nye køkkener, badeværelser, gulve og installationer. Derudover er kloaksystemet fornyet med separering af regnvand og spildevand, hvilket skåner miljøet.

Om: Alabu Bolig

Alabu Bolig er en almen boligorganisation i Aalborg.

Med knap 6.000 boliger, 12.000 beboere og 90 ansatte er Alabu Bolig en af Aalborgs største boligorganisationer.

 

Kilde: Alabu Bolig

Related Articles