december 11, 2024
Et strategisk partnerskab med Hubject – en markedsleder inden for ’interoperabilitet’ for elbiler – er indgået. Samarbejdet skal lette livet for elbilister, der bruger EasyPark, ved at give dem mulighed for at parkere og oplade ved mere end 600.000 stationer i hele Europa.
Af redaktionen/ef
Ved at integrere Hubjects innovative eRoaming-teknologi vil EasyPark Group forenkle opladningsprocessen for elbilister i hele Europa. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Tilbyder parkering og opladning
Adgangen til Hubjects netværk vil gøre det muligt for EasyPark at tilbyde parkering og opladning på tværs af flere europæiske lande, hvilket understøtter EasyParks engagement i en smartere og mere bæredygtig mobilitetsoplevelse i byerne, lyder det. Cameron Clayton, CEO for EasyPark Group, udtaler i pressemeddelelsen.
”Hos EasyPark er vi drevet af vores vision om at gøre byer mere beboelige. Og partnerskabet med Hubject gør det muligt for os at tilbyde elbilister en problemfri opladningsoplevelse, der passer naturligt ind i deres rejse. Sammen baner vi vejen for smartere og grønnere mobilitetsløsninger.”
Over en halv mio. ladestationer
Når partnerskabet er implementeret, vil det give alle EasyParks kunder mulighed for at oplade ved mere end 600.000 stationer på tværs af det europæiske fastland. CEO hos Hubject, Christian Hahn, udtaler:
“Vi er begejstrede for at samarbejde med EasyPark Group om at udvide vores eRoaming-løsning til flere elbilbrugere i Europa. Ved at arbejde sammen kan vi forenkle adgangen til opladning og levere pålidelig mobilitet til et stadigt voksende publikum.”
Kilde: Easy Park
Related Articles
P-selskaber slås med koder fra svindlere
Parkzone har konstateret falske QR-koder på betalingsautomater i Randers. Koderne fører til en betalingsside, der intet har med selskabet at gøre. Andre operatører kender også problemet. Af redaktionen Ved parkeringspladsen i Burschesgade i Randers er klistermærker...
Scandic-direktør om strategi: Vi har meget mere byggeri på vej
Renoveringerne fortsætter, og nye hoteller ser dagens lys. Nordens store hotelkæde har nu 280 hoteller i en asset-light model, mens kæden selv håndterer drift og parkering. Af Ebbe Fischer Både renovering og nybygninger i Danmark er top of the agenda hos Scandickæden,...
APCOA og Clever indgår markant alliance
Danmarks største privatejede parkeringsselskab, APCOA, og Danmarks største ladeoperatør, Clever, går nu sammen om at transformere mange af landets p-pladser til ladepladser. Ambitionen er - i første omgang - at opsætte flere end 5.000 offentlige ladepunkter inden...