Byggefirma med fokus på biobaserede materialer mærker stor vækst

december 23, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Anders Mainz med prisen for 'Årets innovative lærepladsprojekt' for 2024. Foto: Anders Mainz ApS

Tømrermester Anders Mainz har været firstmover ift. brug af biobaserede materialer, og mens han for få år siden havde svært at fylde ordrebogen, vælter kunderne nu ind. Building News har talt med ham om at komme i gang med biobaserede materialer og holde grønt fokus.

Af Ebbe Fischer

Anders Mainz ApS er et tømrerfirma med ambitioner om at bidrage til forandring af hele måden, vi bygger på i Danmark. Og fokus ligger især på biobaserede materialer og løsninger.

”Økonomisk set kan prisen måske være 20 procent højere på mindre projekter, men det udlignes ofte på større byggerier på grund af reduceret arbejdstid. Byggeprincipperne er enklere, og levende materialer bidrager med sjæl og atmosfære fra dag ét,” siger han.

 

Efterspørgsel vokser

Siden starten i 2016 har Anders Mainz og hans folk således arbejdet intenst med biobaserede løsninger. De er specialister i at bygge med fornybare ressourcer, og nu rykker markedet.

“De første fire år var ekstremt udfordrende, men vi er nu kendt for at kunne løse opgaver med lavt CO2-aftryk,” siger han og uddyber:

“Det var en kamp at overleve, og vi var tæt på konkurs flere gange. Men siden 2021 er 80 pocent af vores projekter baseret på bioløsninger, og vi kan mærke, at der kommer mere og mere efterspørgsel.

Min inspiration stammer fra de designere i 1990’erne, der arbejdede med løsninger, som var gode for planeten. Vores filosofi er som udgangspunkt regenerativ, men virkeligheden kan være kompleks – for vi bygger jo for kunder og ikke til os selv. Dvs. vi er afhængige af deres ønsker og økonomiske rammer, men vi stræber altid efter at gå så langt som muligt.”

 

Biobaserede materialer kræver kendskab

Mange i byggebranchen er ellers tilbageholdende med at bruge biobaserede materialer, fordi ‘man gør som man plejer’ – ifølge Anders Mainz.

”Men vi har valgt at gå all in. Vi kan bygge lige så robust og effektivt som traditionelt byggeri, fordi vi har specialiseret os i teknikken. Det kræver dog en dyb forståelse af materialerne og deres anvendelse, hvilket mange andre mangler. Selvom det er enkelt og logisk for os, som er vant til at arbejde med biobaserede materialer, kan det være svært for dem, der er vant til andre metoder,” siger han.

Specialisten pointerer, hvad man skal være obs på:

”Det kræver, at man sætter sig ind i bygningsreglementet og samarbejder med leverandører, rådgivere og producenter for at finde de rette løsninger på feltet.”

Leverandørerne er let tilgængelige

I starten føles det som at samle et puslespil, når man skal bygge med biobasered materialer, mener Anders Mainz.

”Men nu er biobaserede løsninger blevet en større del af markedet og messerne. Og leverandører af biobaserede materialer findes over hele Europa. Tyskland har særlige bygningsreglementer for biobaserede projekter, og der er også danske producenter, der leverer til markedet,” siger han.

Arbejder på IKEA-projekt

Anders Mainz fortæller, at han i sit daglige virke har fokus på at skabe løsninger, der fungerer hele vejen rundt.

”Design er dog ikke det vigtigste for os – det primære er funktionalitet og lavt CO2-aftryk. Eksempelvis er vi i gang med at udvikle rækkehuse for Ikano Bolig Bank (ejet af IKEA). Og CO2-aftrykket ved udledningen under byggeriet er reduceret til 2 kg pr. kvadratmeter,” siger han og og efterlyser endnu mere ansvar i byggesektoren.

“Heldigvis ser vi et stigende fokus på bæredygtighed i branchen. Der er jo heller ingen vej udenom – vi er nødt til at tage ansvar og handle. Det er en falliterklæring, hvis vi som branche fortsætter med status quo. Branchen har muligheden for at gøre en forskel, men det kræver vilje og handling nu.”

 

”Fremtidens markedsledere bygger regenerativt”

Related Articles

Sådan arbejder tømrermester på at gøre sig undværlig

Sådan arbejder tømrermester på at gøre sig undværlig

Alexander Tardini ønsker ikke at trække sig, for han elsker sit job. Men firmaet med de 17 ansatte skal kunne køre videre uden ham, hvis det bliver nødvendigt. Her er, hvad en mester skal tage højde for, hvis han skal kunne undværes. Af Ebbe Fischer ”Et mål for mig er...

Scandic-direktør om strategi: Vi har meget mere byggeri på vej

Scandic-direktør om strategi: Vi har meget mere byggeri på vej

Renoveringerne fortsætter, og nye hoteller ser dagens lys. Nordens store hotelkæde har nu 280 hoteller i en asset-light model, mens kæden selv håndterer drift og parkering. Af Ebbe Fischer Både renovering og nybygninger i Danmark er top of the agenda hos Scandickæden,...

Sådan håndterer Blue Capital investorer og ejendomsmarked

Sådan håndterer Blue Capital investorer og ejendomsmarked

KONCEPT: De opretter et nyt selskab, som man kan købe ti procent af. Dernæst sørger Blue Capital for at drifte den købte ejendom, fortæller chefen for virksomhedens investeringsstrategi. Han forklarer desuden, hvordan de største aktører presser priserne op.   Af...