december 27, 2024
Fire boligselskaber og én investor var klar til at bygge nye boliger på Engvej i Nakskov for 150 mio. kr. Valget faldt imidlertid på Lejerbo, der vil opføre 74 boliger i robuste materialer med plads til både fællesskab og privatliv. Fire kriterier afgjorde sagen.
Af Ebbe Fischer
Lolland Kommune har udbudt en grund på Engvej i Nakskov til brug for nye boliger, og da fristen for at afgive tilbud udløb den 1. november 2024, havde fem aktører meldt deres interesse.
Valget faldt på et projekt fra Lejerbo med Arkitema som rådgiver.
Fire afgørende kriterier
De fem projekter blev vurderet ud fra fire kriterier, hvoraf pris har vægtet med 55 procent. De øvrige tre kvalitative kriterier er vægtet ligeligt og har handlet om (1) brugervenlighed og funktionalitet, (2) holdbarhed og levetid og (3) variation i boligtyper.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Der har været et stort spænd i budene på grunden, og med Lejerbos bud på 8 mio. kr. for den knapt 16.000 m2 store grund, er det en lokal højdespringer. Det samlede projekt forventes at koste i nærheden af 150 mio. kr., hvoraf kommunen skal bidrage med ca. 10% til grundkapitalindskud.
Faciliteter og kvalitet i top
Foruden den tilbudte grundkøbspris, blev der set på fælles faciliteter, udendørs friarealer, arkitektonisk kvalitet og valg af robuste byggematerialer.
Der har desuden været fokus på at sikre, at det bliver boliger, der understøtter en varieret beboersammensætning og en potentiel intern boligrotation.
Den faglige bedømmelse af de fem projekter er foretaget med hjælp fra Ginnerup Arkitekter i perioden fra den 4. til den 28. november 2024.
Det næste års tid kommer til at gå med at udarbejde en projektlokalplan for området, hvorefter skema A kan godkendes. Herefter skal projektet i licitation – og forventes at kunne stå færdigt og klar til indflytning i år 2027.
Related Articles
”Hvis alt bare bliver et museum, skaber vi ikke liv i bymidten i landets lidt mindre byer”
Ulf Christensen, CEO i Kuben Management, fortæller i et interview med Building News om markedsudviklingen, og så kommer han med en opfordring til at tage en svær diskussion. Af Ebbe Fischer Er vi for sarte med vores bykerner i Danmark? Skal alle de gamle huse bevares,...
’EngByen’ på vej på Amager
Et slidt område på Amager Øst skal nu omdannes til et moderne byområde med boliger, erhverv samt udbygget skole og nye plejeboliger. Af redaktionen Ejendomsselskabet Balder vil i samarbejde med arkitekter fra Holscher Nordberg skabe et blandet byområde med...
Parkeringshus rives ned og giver plads til nyt i Aarhus
Nedrivningen af den gamle p-kælder under Rundhøjtorvet i Holme er startskuddet til den længe ventede forvandling af torvet. Byliv, tryghed og nye parkeringsmuligheder i grønne omgivelser er på vej. Af redaktionen Når nedrivningen er overstået, vil torvet nemlig blive...