Selvstændig tømrer peger på glæden ved arbejdet med byggeriet. Og den er stor, for det er fedt at skabe noget, der bliver stående – og samtidig gøre folk glade, lyder det. Murer bakker op.

Af Ebbe Fischer

”Folk bliver altid meget glade, når man er med til at bygge deres hjem om, og det er fedt at sætte sit aftryk. At se noget forandre sig til det bedre. Det giver mening for mig, og jeg elsker at arbejde med det.”

Sådan lyder det fra Alexander Tardini, som har været tømrermester siden 2006 og i dag har 17 ansatte i firmaet ‘Andersen & Tardini’.

Han tilføjer: ”Den største fornøjelse er, når man kan gå ind på Trustpilot og se, at folk er glade.”

Murermester bakker op

Det samme budskab har den erfarne murermester Ib Søbjerg Hansen.

“Når jeg kører rundt i nærområdet med familien, spørger jeg ofte: ’Hvem tror I, der har bygget det hus’. Og det er jo altid mig. Børn og børnebørn tror jo, at det er røverhistorier, for det er over 700 skorstenspiber og boliger. Det er en tilfredsstillelse i alt det, man får bygget. Det er et evigt minde,” siger han.

Artiklen fortsætter længere nede

Fra mester til svend

Alexander Tardini tilføjer, at det er en fornøjelse senere at køre forbi alle de projekter, der fylder i landskabet.

”Jeg kan huske, da jeg selv var i lære, og svendene altid pegede ind og sagde: ’Dér har jeg arbejdet, og dét har vi lavet.’ Og nu gør jeg det også selv,” siger han med et smil og uddyber:

”Man kan virkelig mærke, at kunderne synes det er fantastisk at få renoveret. Om det så er en væg, man river ned, så glæder folk sig over det. Det er en stor tilfredsstillelse.”

Blev tømrer ved et tilfælde

Det stod ellers ikke skrevet i stjernerne, at Alexander Tardini skulle blive tømrer.

”Det var lidt tilfældigt. Jeg var glad for at arbejde med træ, skrev jeg i min ansøgning. Men det var nok mest, fordi jeg ikke ville i gymnasiet. Og de drenge, jeg så op til dengang, var tømrere,” forklarer han.

Alexander Tardini startede tilbage i 2006 selvstændig sammen med en makker.

”Vi lavede vores eget firma – og troede, at vi skulle tjene kassen. Men så kom finanskrisen i 2008. Vi kørte firmaet sammen i fem år, og til sidst gik vi hver til sit. Når man starter noget op med sin bedste kammerat, kan det være svært i længden – man er meget op og ned ad hinanden hver dag hele tiden. Og man tager også på ferier sammen,” siger han og giver et godt råd:

”Man skal gøre sig klart, at man i en lille virksomhed kan slide på venskabet. Men det var fedt at have en at sparre med, når vi skulle regne tilbud og diskutere priser. Jeg fortryder det slet ikke. Vi havde det sjovt, og ellers havde jeg nok stået alene med det hele. I starten lærte vi alt selv. Vi regnede tilbud baseret på, hvad materialer kostede, og på hvor lang tid, opgaven ville tage. Vi lærte det helt lavpraktisk.”

Læs mere om Alexander Tardinis tilgang til faget: