januar 10, 2025

Foto: Rob Eradus
NCC’s asfaltforretning har indgået en ny rammeaftale med Holbæk Kommune om asfaltarbejde. Aftalen strækker sig fra 2025 til 2028.
Af redaktionen/ef
Rammeaftalen omfatter udlægning af både bærelag og slidlag på kommunens vejnet, og årligt skal NCC levere og udlægge mellem 10.000 og 15.000 tons asfalt. Arbejdet udføres i tæt samarbejde mellem flere af NCC’s afdelinger, herunder afdelingen for overfladebelægning og fræserafdelingen og har en samlet anslået værdi på cirka 90 millioner danske kroner, ifølge en pressemeddelelse fra NCC.
Asfalt fra Svebølle
Asfalten fremstilles på NCC’s asfaltfabrik i Gammelrand, Svebølle, hvor produktionen allerede gør sig klar til at blande tonsvis af asfalt.
”Det her er også en stor gevinst for vores lokale fabrik i Gammelrand. Aftalen giver os mulighed for at planlægge produktionen langsigtet og sikre en stabil drift,” siger Nickolaj O’Connor, salgsleder i NCC Industry, Asfalt i Danmark.
Tværfagligt projekt
Når arbejdet går i gang, vil flere af NCC’s specialiserede afdelinger være involveret – fra fræsning af gamle belægninger til overfladebelægninger og udlægning af nye slidlag. Den samlede indsats sikrer, at kommunens veje holdes i topform, så trafikanter kan færdes sikkert og effektivt.
“Det er virkelig et teamwork-projekt, hvor vi får lov til at bringe vores brede erfaring og forskellige kompetencer i spil. Og så gør det jo ikke noget, at vi har fire års erfaring med kommunen – det gør samarbejdet både nemmere og sjovere,” siger Nickolaj O’Connor.
Læs vores interview med asfaltens brancheboss:
Related Articles
Milepæl i cementindustrien: Aalborg Portland reducerer CO₂ med 800.000 tons
Aalborg Portland reducerede sidste år sin CO2-udledning med 269.100 tons svarende til næsten 16 procent sammenlignet med 2023. Det viser opgørelsen over virksomhedens udledninger i 2024, som nu er verificeret af en uvildig 3. part, Bureau Veritas. De seneste tre år...
Fra tomme ungdomsboliger til attraktive familieboliger
I en ny forsøgsordning tager den almene boligorganisation Alabu Bolig fat på at løse en stigende udfordring med et for stort udbud af ungdomsboliger i Aalborg. For at begrænse udbuddet af ungdomsboliger og imødekomme det stigende problem med boligtomgang afprøver...
De tre finalister til Årets Lavemissions Træbyggeri 2024
I et tæt felt med flere spændende byggerier kan foreningen Træ i Byggeriet nu løfte sløret for de tre finalister, der skal dyste om prisen Årets Lavemissions Træbyggeri 2024. Fælles for de tre projekter er, at de alle udmærker sig ved at have et højt ambitionsniveau,...