januar 14, 2025
Fra 1. juli strammes en række klimakrav igen, og samtidigt udvides de til at gælde flere bygningstyper og størrelser.
Af redaktionen / ef
Ved årsskiftet udløb bevillingen til Videncenter om Bygningers klimapåvirkninger. Centeret har de seneste tre år rådgivet og hjulpet byggebranchen med overskuelig viden om de klimakrav, der stilles. Centeret er nu lukket, og det gør det sværere for små- og mellemstore virksomheder at opfylde kravene.
Derfor forsøger brancheforeningen Dansk Håndværk nu at samle nogle gode råd, ifølge en pressemeddelelse.
Sværere at hente hjælp
Direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, ærger sig over, at centeret er lukket.
“Centeret leverede overskuelig og praktisk orienteret viden i forbindelse med de komplicerede ændringer af klimakravene – også dem, der bliver indført senere i år. På trods af vores anbefaling har man ikke alene valgt at lukke centeret – man har tilmed slettet alle de oplysninger, der var til rådighed på deres netside,” siger han.
Dansk Håndværk peger på nedenstående nye krav som de mest væsentlige at være opmærksom på i år.
Fakta om de væsentligste ændringer fra 1. juli 2025:
- CO2-grænseværdien strammes og differentieres på baggrund af bygningstype. Fx for etage- og kontorbygninger bliver grænseværdien 7,5 CO2-ækv./m²/år mod 12,0 i dag.
- Omfanget af nybyggeri, der er omfattet af klimakravene, udvides, herunder vil ferieboliger og uopvarmede bygninger over 50 m², såsom P-huse og lagerbygninger, blive omfattet, samt tilbygninger (for enfamiliehuse o.l. dog kun hvis de er på over 250 m²).
- Byggeprocessen (A4 og A5) bliver også omfattet af en CO2-grænseværdi. Der bliver en selvstændig CO2-grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækv./m²/år.
- Desuden påpeges det, at der er fastsat endnu strammere grænseværdier gældende fra 2027 og 2029.
Kilde: Dansk Håndværk
Related Articles
Nu bliver der ryddet op i bureaukrati-jungle
Arbejdsgivere hilser sanering af Arbejdstilsynets vejledninger velkommen. Det er især godt nyt for markedets mange mindre aktører. Af redaktione/ef I forbindelse med finanslovens forslag om at reducere antallet af offentlig ansatte planlægges der - som en del...
”Frygt for social dumping udelukker firmaer fra byggeopgaver”
Det stigende fokus på social dumping får nu både hovedentreprenører og udbydere af større byggeopgaver til at vælge deres underentreprenører med større forsigtighed, ifølge en central aktør. Det kan nemlig koste dyrt på troværdigheden, hvis der afsløres snyd med løn...
Dansk Håndværk: Det er for let for tyvene – her er fem tips
Tyveri af værktøj er en branche i hastig vækst, og især boomer det sorte marked med værktøj stjålet ved indbrud i varevogne. Det vil flere organisationer nu gøre op med. Af redaktionen Tyveri af værktøj er et kæmpeproblem. Sådan lyder det fra arbejdsgiverforeningen...