Projektleder til anlægs- og vedligeholdelsesprojekter i den kommunal ejendomsportefølje

april 8, 2025

I Solrød Kommune er vi ambitiøse med de kommunale ejendomme. Både de eksisterende bygninger, der skal vedligeholdes, og med de nye vi bygger. I disse år er der en ekstraordinær stor mængde af anlægsopgaver, der skal eksekveres, og vi søger derfor en dygtig og erfaren kollega der vægter selvstændig opgavevaretagelse, stort ansvar og tværfaglig sparring højt.

Jobbet

Stillingen er tilknyttet Drift og Anlæg, som med ca. 35 medarbejdere som er en del af Center By og Bæredygtighed, med i alt ca. 85 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger.

Du vil referer til lederen af Drift og Anlæg, og din dagligdag bliver på Solrød Rådhus, hvor du vil have dine nærmeste administrative kollegaer i Drift og anlæg, tæt på, og heraf en håndfuld projektledere, ligesom dig. Projektkoordinatoren i Drift og Anlæg, bliver din nærmeste sparringspartner og dit faglige støttepunkt, ift. til koordinering og administrative arbejdsgange omkring vores opgave portefølje. Du vil få en stor synlighed og bred samarbejdsflade i vores organisation, og skal have kontakt til såvel vores tekniske servicemedarbejdere samt til direktionen. Det betyder, at du gerne skulle kunne trives, såvel i skuret på byggepladsen, såvel som I direktionskontoret på Rådhuset.

Det forventes, at du:

  • tager ansvar for projektledelsen af de projekter, du bliver ansvarlig for. Efter en grundig overlevering og introduktion, vil du kunne stå for den samlede proces, fra idéfase, til brugerinddragelse, til udarbejdelse af udbudsmateriale, udbud, kontrahering, samt udførselsfasen
  • kan håndterer både små og store entreprenører, ressourcestærke borgere, samtidigt med at du mestrer økonomistyringen på dine projekter
  • kan håndtere en involverende proces, hvor alle projektets interessenter, inddrages på de rette tidspunkter, samtidigt med at du er opmærksom på rammerne for projektet
  • motiveres af en kompleks hverdag, hvor kommunikation og involvering af omverdenen er altafgørende, for at du kan få succes med eksekveringen af dine opgaver

De fleste af dette års anlægsprojekter er allerede fremskredne i forskellige faser, så du skal være indstillet på at løbe igangværende anlægsprojekter i størrelsesordenen + 5 – 10 millioner kr. i mål.

Som projektleder i Drift og Anlæg vil du få en bred kontaktflade i kommunen, da du er ude på en lang række forskellige ejendomme, hvor du snakker løsninger og planlægger en så smertefri hverdag som muligt, på ejendommene, ”imens vi larmer”.

De tæt på ufravigelige krav:

Du er uddannet bygningskonstruktør eller evt. ingeniør e.lign – og gerne med en håndværksmæssig baggrund. Vores prioritet er, at finde en kollega der er lydhør og omgængelig, men som har den relevante erfaring fra en lignende projektlederrolle, og en kollega, der finder det pludseligt opståede projekt, hvor en børnehaves funktionalitet skal tilpasses, for 250.000 kr. ligeså fagligt udfordrende som nybyggeriet til 30 mio. kr.

  • Du bruger IT-systemer som en integreret del af din arbejdsdag, og måske har du også arbejdet i Revit og et FM system. Erfaring med Dalux vil være et plus
  • Er serviceminded med en positiv tilgang til samarbejdet med brugerne om vores ejendomme
  • Mestrer at sætte struktur på hverdagen og holde hovedet koldt i pressede situationer

Ud over et formidabelt spændende og sjovt arbejdsliv tilbyder vi dig:

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver
  • Stor selvstændighed i opgaveløsningen
  • Et godt kollegialt sammenhold med en uformel omgangstone og højt humør
  • En arbejdsuge på 37 timer med betalt frokost og flekstid. Vi har ”Fleksibel Fredag” som betyder, at du kan vælge, om du vil arbejde hjemmefra, på Rådhuset eller holde fri – der er også mulighed for en ekstra hjemmearbejdsdag om ugen
  • Vi lægger stor vægt på trivsel hos den enkelte og et godt arbejdsmiljø
  • Vi er en arbejdsplads med mange sociale arrangementer og idrætstilbud
  • Vi har frugtordning og en god kantine

Løn 

Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer i forhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, eller er du nysgerrig efter at vide mere, er du velkommen til at kontakte projektkoordinator Susanne Roed på mobilnr.: 23 34 38 74 eller leder af Drift og Anlæg Martin Lunde Hansen mobilnr.: 29 63 64 04.

SØG HER

Ansættelsesforløb 

Ansøgningsfrist d. 23. april 2025.

Samtaler afholdes den 25. april samt den 28. april 2025. 

Du kan starte senest den 1. juni 2025. 

Der er en intern ansøger til stillingen.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Andre Job