januar 8, 2024
Danmarks Almene Boliger (BL) og Københavns Kommune har indgået en ny treårig aftale, der skal skaffe flere boliger til udsatte borgere. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Af redaktionen
Den nye almenboligaftale er delt op i tre temaer.
For det første ’Den blandede by’ som blandt andet har fokus på at skabe flere almene boliger f.eks. gennem fortætningsprojekter, transformation af eksisterende bygninger samt udbredelse af fællesskabsorienterede boformer.
For det andet ’Den sammenhængende by’ som skal hjælpe til at skabe en attraktiv og tryg by for alle ved at styrke udsatte byområders fysiske og sociale attraktivitet.
Almen sektor skal bidrage til grøn omstilling
Og som noget nyt er der indført et nyt grønt tema, ’Den bæredygtige by’, der handler om almene boliger i den grønne omstilling – og sigter efter CO2-reduktioner og lavere energiforbrug i nye og eksisterende bygninger, solceller, biodiversitet og genbrug af byggematerialer.
Ifølge pressemeddelelsen er der brug for at målrette løsninger til den almene boligsektor og sektorens særlige rammevilkår, når klimavenlige løsninger skal gå hånd i hånd med en husleje, der er til at betale.
*Københavns Kommune og BL 1. kreds har gennem en længere årrække indgået flerårige strategiske samarbejdsaftaler om de overordnede mål og rammer for samarbejdet om almene boliger i København. I tråd med den tidligere Almenboligaftale 2019-2023 har den nye aftale fokus på at fastholde København som en blandet by med flere almene boliger, fortsat positiv udvikling af udsatte byområder, samt huslejer, der gør det muligt for en bred målgruppe at bo i byen. Udgangspunktet er parternes fælles visioner for den blandede, sammenhængende og bæredygtige by. Målet er, at København skal være verdens bedste by at leve og bo i.
Kilde: Københavns Kommune
Related Articles
Hun skal sikre KAB’s bæredygtige omstilling
KAB’s bestyrelse godkendte d. 1. oktober 2024, at Lisa Lund Holst ansættes i en nyoprettet stilling som ejendomsdirektør. Den nye chef kommer med solid erfaring fra den finansielle sektor. Af redaktionen Til at stå i spidsen for den grønne omstilling har KAB ansat en...
Salget af DEAS er godkendt og ny CEO udpeget
Den planlagte handel annonceret den 15. maj er nu officielt godkendt af konkurrencemyndighederne, og DEAS - Danmarks største ejendomsforvaltning- og serviceleverandør - er dermed officielt blevet en del af den finske PHM Group. Af redaktionen DEAS A/S bliver nu...
Sweco sætter indtjeningsrekord – aftale med Forsvaret er nøglefaktor
Rammeaftale med Forsvaret er med til at skubbe Sweco Danmark hastigt fremad, og virksomheden har nu rundet 2.000 medarbejdere, mens man har 22.000 ansatte på globalt plan. Af redaktionen Via organisk vækst og strategiske opkøb er omsætningen i Sweco Danmark for...