Energirenovering i offentlige bygninger vil give vinduesbranchen vind i sejlene

februar 9, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Vinduesindustrien

Et snarligt boom er på vej i vinduesbranchen, fordi offentlige bygninger – både på EU-niveau og i Danmark – vil skulle renoveres for at opfylde de stigende krav til isolering. Sådan lyder det fra en specialist.

 

Af Ebbe Fischer

Generelt er tendensen inden for vinduer, at bygherrer i alle størrelser går højt op i energirenovering – lige fra privathuse til de helt store projekter.

Og faktisk vil det ofte være en fordel at skifte, allerede når vinduerne er ti år gamle.

Sådan lyder det fra Claus Arberg, direktør i Hvidbjerg Vinduet og bestyrelsesformand i Vinduesindustrien.

 

Offentlig supertanker som storkunde

Claus Arberg mener, at meget store offentlige aktører snart for alvor vil røre på sig.

”Statslige og offentlige bygninger forventes i stor stil at skulle udskifte deres vinduer til mere energivenlige typer. Vi ser ind i et stort potentiale for vores branche, og tendensen til at udskifte vinduer vil fortsætte mange år endnu. Også på offentligt niveau, herunder EU-niveau,” siger han.

 

Hvornår tror du, I for alvor vil mærke det boom?

”Jeg forestiller mig, at det vil komme stille og roligt over de næste 3-5 år. Også for at holde temperaturen på et stabilt niveau – og undgå overophedning.”

 

Udover at overholde regler, hvad kan branchen så gøre ift. CO2-reduktion og klimaaftryk?

”Vi kan gøre meget. Vinduesbranchen var tidligt ude med klimavenlige produkter, og allerede i 2016 stod vi sammen om en ramme for branche-EPD’er (Environmental Product Declaration, red.). Også før entreprenører og bygherrer efterspurgte det, og de er nu ført ajour til fælles branche EPD’er i forbindelse med, at vi i starten af 2021 har set nye EU-retningslinjer.”

 

Branchen vil være på grøn forkant

At Vinduesindustrien som brancheforening har gjort EPD’er tilgængelige for medlemmerne betyder, ifølge Claus Arberg, at også mindre aktører har en chance for at opfylde kravene og ikke mindst være på forkant.

”Det danner jo et solidt grundlag for at dokumentere vores CO2-aftryk,” siger han.

”Jeg synes, at vi som branche har været med til at hjælpe vores medlemmer med at se på, hvordan vores produkter og alle processerne kan håndteres på en forsvarlig måde. EPD’erne er jo selve grundlaget for at tilvejebringe den dokumentation, vi hver især skal lave for vores produkt.

Det er del af den obligatoriske ESG-dokumentation, og det vil vokse meget. Bygger man over 1000 m2, skal der laves bæredygtighedsregnskab,” påpeger Claus Arberg.

 

 

Related Articles

Nedrivningsvirksomhed i spil til Renoverprisen

Nedrivningsvirksomhed i spil til Renoverprisen

Et hovedsæde af næsten rent genbrugsmaterialer. Det er, hvad en stor dansk nedrivningsvirksomhed har skabt i Hedehusene, og det er i den grad blevet bemærket.   Af redaktionen Da renoveringen af Tscherning Gruppens hovedsæde gik i gang i 2022, var målet at...

Et nyt stenrev skal forbedre biodiversiteten i Køge Bugt

Et nyt stenrev skal forbedre biodiversiteten i Køge Bugt

Stenrevet Fyrsten ud for Ishøj Havn er nu opført. Det handler om en voksende grøn trend - biodiversitet.   Af redaktionen I vandet ud for indsejlingen til Ishøj Havn har Ishøj Kommune og foreningen Køge Bugt Stenrev etableret et nyt stenrev, der skal forbedre...