En ejendomsinvestor fortæller, hvordan man får finansieret sit projekt og skaber merværdi – selv har han fem forskellige banker.

Af Ebbe Fischer

”Hvis man tror på et projekt, er det vigtigt, at man prøver andre banker. Man må ikke tabe modet, selvom man får nej flere steder.”

Sådan siger Nikolaj Kongerslev, som i 2011 gik ind som investor på ejendomsmarkedet med succes. Hans portefølje er således vokset fra to mio. kr. i 2011 til 170 mio. kr. i dag.

Læs portræt af Nikolaj Kongerslev

Den næste bank tager typisk godt imod

Nikolaj Kongerslev startede med én bank og lånte til den første ejendomsinvestering, men da han kom til den næste, ville den pågældende bank ikke være med.

”Så gik jeg videre, og jeg har fundet ud af, at jeg ofte bliver taget godt imod i den næste bank. De ser jo en idé i at have mig som kunde,” påpeger han og tilføjer:

”Jeg har fem forskellige banker, fordi de ikke altid er villige til at finansiere et projekt. Man skal ikke lade sig slå ud.”

Regionale banker er mindre firkantede

Når man skal videre, kan det være en stor fordel at gå til de lidt mindre regionale banker, ifølge Nikolaj Kongerslev.

”De helt store banker har nogle kasser, og derudover er de er meget lidt fleksible. Du skal passe ind i kasserne, og de er bare ikke særlig kreative. Det kan de mindre banker til gengæld være. De er bedre til at tænke ud af boksen, og det er meget ofte lidt nemmere med de mindre banker,” siger han.

Når alle siger nej, går man til vennerne

Nogle gange får man imidlertid nej af alle banker, og så må man overveje at droppe projektet.

Men hvis det er godt nok, skal man gå videre, lyder rådet.

”Det er sket 2-3 gange for mig, og så har jeg ladet nogle projekter falde. De har ikke været så gode, at jeg ville gøre alt,” siger Nikolaj Kongerslev og tilføjer:

”Men hvis projektet er så godt, at jeg vil gøre alt, ringer jeg til venner og bekendte, som kunne tænkes at være med i projektet. Det skete for syv år siden. Dengang ville jeg have et stort projekt finansieret i det centrale Aarhus – omkring 50-60 boliger. Det lykkedes så alligevel at få det finansieret uden andre, og det har været en fremragende forretning.

Jeg kunne se, at lejen var værdisat for lavt, og det holdt vand. Det er det projekt, jeg har tjent klart flest penge på,” fortæller Nikolaj Kongerslev.

Hvordan kunne du se, at den var for lavt sat?

“Man kunne tage mere i leje ret simpelt. Et eksempel er, at man kan sætte en ekstra skillevæg ind, og så kan der bo tre studerende i stedet for to. Den slags ting skal man se på.

Og så kræver det, at det er bygninger opført efter 1992, så der er fri markedsleje. Så er du ude over alle de regler, der begrænser stigninger i huslejen for ældre bygninger.

Jeg går simpelthen konsekvent efter bygninger, der er bygget efter 1992.”