maj 22, 2024
BYUDVIKLING: Core Property Management og totalentreprenør Raundahl & Moesby skal byudvikle det nye Nivå Bymidte – herunder sørge for bedre sikkerhed.
Af redaktionen
Nivå Bymidte og stationsområde står overfor en radikal transformation. Det kendte område i Fredensborg Kommune skal opgraderes. Raundahl & Moesby arbejder pt. på færdigprojektering af byggeriet og frem mod byggestart i sensommeren 2024 forestår de praktiske forberedelser til en byggeplads. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Skal stå klar i 2027
Projektet kom skævt fra start og er derfor blevet forsinket, men nu er det kommet på skinner. Det fortæller COO Morten Munkager Knudsen fra Core Property Management.
”Som bygherre er vi fra Core Propertys side meget tilfredse med, at vi er kommet videre med det projektet, som vi også ved har stor lokal bevågenhed. Vi kender Raundahl & Moesby fra flere lignende projekter og er derfor sikre på, at vi har en totalentreprenør, der kan løfte opgaven,” siger han i pressemeddelelsen.
Projektet opføres i tre etaper, hvor første etape forventes afsluttet medio 2026.
Mens det samlede projekt forventes endeligt opført i tredje kvartal 2027, foræller direktør for Raundahl & Moesby Øst, Morten Jensen. Han glæder sig over projektet.
”Der er fra arkitektfirmaet Kjær & Richter tænkt interessante tanker, som er med til at skabe de yderst fornuftige løsninger, der kendetegner ejendommene,” siger han.
Vil være et trygt område
Området, der før har haft lidt problemer med utilpassede unge, skal gøres til et ’attraktivt, inviterende og trygt byområde, som kan understøtte et lokalt forankret by- og handelsliv’ – lyder det.
Bygherre Core Property Management og totalentreprenør Raundahl & Moesby styrer de tre første byggefelter.
Raundahl & Moesby skal opføre 12.745 m2 bolig- og erhvervsbyggeri bestående af tre fritliggende bygninger med varierende etageantal. Der er tale om i alt syv erhvervslokaler, herunder to dagligvarebutikker samt 113 lejligheder, som fordeles fortrinsvis på 3-værelses lejligheder og enkelte 2- og 4-værelses lejligheder, ifølge pressemeddelelsen.
Omkring ejendommen opføres der udvendige opholdsområder, både i terræn og på enkelte bygningers tage.
Kilde: Raundahl & Moesby
Related Articles
’EngByen’ på vej på Amager
Et slidt område på Amager Øst skal nu omdannes til et moderne byområde med boliger, erhverv samt udbygget skole og nye plejeboliger. Af redaktionen Ejendomsselskabet Balder vil i samarbejde med arkitekter fra Holscher Nordberg skabe et blandet byområde med...
Parkeringshus rives ned og giver plads til nyt i Aarhus
Nedrivningen af den gamle p-kælder under Rundhøjtorvet i Holme er startskuddet til den længe ventede forvandling af torvet. Byliv, tryghed og nye parkeringsmuligheder i grønne omgivelser er på vej. Af redaktionen Når nedrivningen er overstået, vil torvet nemlig blive...
”Vi skal mande op – for der skal lægges meget mere asfalt de kommende år”
Med den statslige Infrastrukturplan 2035 bliver der nu skruet gevaldigt op for asfalt-aktiviteterne, og det kræver flere hænder, lyder det fra en central aktør, som også efterlyser mere styr på råstofforsyningen. Af Ebbe Fischer Tallene taler deres eget tydelige sprog...