august 1, 2024

Foto: Pixabay
Rammeaftale med Forsvaret er med til at skubbe Sweco Danmark hastigt fremad, og virksomheden har nu rundet 2.000 medarbejdere, mens man har 22.000 ansatte på globalt plan.
Af redaktionen
Via organisk vækst og strategiske opkøb er omsætningen i Sweco Danmark for 2. kvartal 2024 steget med 37 procent sammenlignet med 2. kvartal 2023, mens indtjeningen (EBITA-margin) lander på 13,1 procent.
Det giver en rekordindtjening, ifølge en pressemeddelelse.
Vild vækst i omsætning
Omsætningen i første halvår er steget med 30 procent sammenlignet med 2023 og lander på 1,2 mia. kr. Indtjeningen (EBITA-margin) lander på 13,4 procent, hvilket er 1,1 procentpoint bedre end 2023.
”Vores resultater for andet kvartal og halvåret bekræfter, at vi gennem en årrække har skabt et solidt fundament for vækst og kompetenceopbygning. Vores evne til at forstå og imødekomme vores kunders behov sammen med vores markedsledende tværfaglige rådgivning og lokale forankring er drivkraften i vores udvikling,” siger Dariush Rezai, CEO for Sweco Danmark.
Stor opgave for Forsvaret
Et af andet kvartals højdepunkter var indgåelsen af en rammeaftale med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Som strategisk bygherrerådgiver skal Sweco bidrage til at sikre en rød tråd i de kommende strategiske indsatser på tværs af Forsvarets forskellige bygningstyper.
Bygninger, der er fordelt på over 500 lokationer i Danmark, på Færøerne og i Grønland, og som spænder fra topmoderne bygninger som redningsstationen i Skagen til dansk kulturarv som Kastellet.
Projektydelserne omfatter bygherrerådgivning samt ydelser inden for bæredygtighed, arbejdsmiljøkoordinering og ejendomsporteføljerådgivning. Samarbejdet løber i fire år fra maj 2024 med en forventet budgetramme på 160 mio. kr. og en maksramme på 240 mio. kr.
Kilde: Sweco
Related Articles
Manglende autorisation ved asbestarbejde kan koste dyrt
Virksomheder, der arbejder med asbest uden autorisation, lever livet farligt - ikke bare med hensyn til medarbejdernes sundhed, men også økonomisk i forhold til de store omkostninger og mulige erstatningsansvar, de risikerer at pådrage sig, hvis en bygning forurenes...
Konsolidering i gang: Ny ejer af Helge Frandsen Stilladser
Efter 34 år ved roret har Peter Sven Sørensen valgt at overdrage ejerskabet af Helge Frandsen Stilladser A/S til Knud Bay Højland. Skiftet træder i kraft den 1. april 2025 og markerer både et generationsskifte og begyndelsen på en ambitiøs konsolideringsstrategi i den...
ANPR NYT ! Gammel Forbrugerombudsmand kritikerer NY Forbrugerombudsmand
Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening (DPPB) har anmodet om en juridisk vurdering af lovligheden af brugen af ANPR-kontrolsystemet (Automatic Number Plate Recognition). Formålet er at afgøre, hvorvidt den gældende lovgivning forhindrer anvendelsen af...