juni 10, 2024
Et stort byggeri med hotelværelser og ferielejligheder skal stå færdigt senest i 2028. Den tyske ejendomsmæglerkoncern Robert C. Spies Nordics er drivkraften bag.
Af redaktionen
Robert C. Spies Nordics har indgået et samarbejde med danske Werk Arkitekter om at opføre byggeriet, der skal ligge på en 5.400 kvadratmeter stor grund.
Det samlede etageareal bliver på 6.000 kvadratmeter, oplyser Robert C. Spies Nordics i en pressemeddelelse.
“For os er det en ære at få lov til at sætte vores præg på et projekt som dette i et unikt og spændende område, der helt adskiller sig fra det, vi kender i Tyskland,” siger Andreas Fuchs, administrerende direktør for Robert C. Spies Nordics.
Når den indledende planlægningsfase er overstået, skal projektet efter planen overdrages til enten en dansk eller tysk investor.
Lemvig-borgmester Erik Flyvholm er begejstret for udsigten til endnu mere aktivitet på havnen.
“Projektet er af strategisk vigtig betydning for området som turistdestination og for Thyborøns infrastruktur. Det nye byggeri vil være med til at samle havnen, promenaden og byens strøg. Dertil skabes nye opholdsmuligheder med helårsudnyttelse for både besøgende og erhvervsdrivende – og dermed et spændende alternativ til feriehusene i området,” siger Erik Flyvholm i pressemeddelelsen.
Related Articles
Norske ejendomsinvestorer indtager København
173 boliger på Amager er solgt til et norsk joint venture med store planer i København. Navnet er 'Greater Copenhagen Residential'. Af redaktionen Nordmændene har indgået en trecifret millionhandel for overtagelsen af den nyopførte ejendom 'Englandshaven'. Det...
Entreprenør fundet til nyt atletikstadion og ‘Sportens Hus’ i Aarhus
Vinderen af konkurrencen om at stå bag et nyt atletikstadion og Sportens Hus i Kongelunden, Aarhus, er et team af stærke lokale aktører. Vinderprojektet har fokus på genbrug. Af redaktionen Det bliver Raundahl & Moesby og M. J. Eriksson, som skal opføre et...
Køge Nord Plejecenter skal udvides for over 100 mio. kr. – udbud på vej
VÆKST: De kommunale plejehjem skal udvides - også i Køge, hvor kommunen bl.a. vil oprette flere friplejehjem for at imødekomme de mange flere ældre. Og borgmesteren vil forandre den måde, vi driver ældreområdet på. Af redaktionen Køge Nord Plejecenter åbnede så...