juli 8, 2024
MAN Energy Solutions – en af verdens førende virksomheder inden for teknologi til den maritime industri – får nyt hovedsæde på hele 56.000 kvadratmeter ved Trekroner i Roskilde. Kommunen glæder sig til udflytningen, der skaber næsten 2.000 arbejdspladser.
Af Ebbe Fischer
Vilfred Hvid er chef for byudvikling og grøn omstilling i Roskilde Kommune.
Han fortæller, at den helt store nyhed på erhvervssiden i kommunen er, at MAN Energy Solutions har valgt at flytte hele sit hovedkvarter ud fra København og åbne ved Trekroner i Roskilde.
”Det giver kommunen 1900 arbejdspladser, og det bliver fra den ene dag til den anden en af kommunens største private virksomheder,” siger han til Building News og tilføjer:
”Det er en beslutning, som MAN har taget på baggrund af årelange analyser, bl.a. med fokus på, at der kommer mange boliger tættere på,” siger han med henvisning til den positive udvikling i bydelen.
Flytter ud fra 2026
Efter planen vil første etape af det nye hovedsæde være indflytningsklart i slutningen af 2026, mens hele projektet forventes at være færdigt i begyndelsen af 2029.
PLH Arkitekter står bag udformningen som underrådgiver pga. sin ekspertise inden for moderne arbejdspladser samt produktions- og udviklingsfaciliteter.
”Der er tale om et stort og ambitiøst projekt, hvor vi er meget glade for, at vi kan bidrage med vores store viden om programmering og udvikling af denne type projekter. Således, at MAN Energy Solutions kommer til at få en topmoderne campus, der kan samle og udvikle medarbejdere, viden og produktion,” siger Claus Johannessen, projektleder hos PLH Arkitekter, i en pressemeddelelse.
Det nye hovedsæde vil få tilhørende produktionsanlæg, varelager og motortestfaciliter.
NIRAS er hovedbygherrerådgiver på projektet i samarbejde med Opland Landskab.
Regenerativt byggeri
MAN Energy Solutions nye hovedsæde kommer til at ligge i et område, der i dag leverer grus til byggeindustrien.
Det er desuden et område, hvor man tænker i regenerative tiltag – f.eks. græssende dyr mellem boligområderne.
I forbindelse med opførslen af de nye faciliteter vil der samtidig blive bidraget til en regenerativ omstilling af natur og landskab samt blive skabt regenerative aktiviteter til glæde for lokalområdets beboere og de mange medarbejdere.
Læs mere om regenerativt byggeri på Building News:
Related Articles
Derfor vandt Lejerbo kommunalt boligudbud på Lolland
Fire boligselskaber og én investor var klar til at bygge nye boliger på Engvej i Nakskov for 150 mio. kr. Valget faldt imidlertid på Lejerbo, der vil opføre 74 boliger i robuste materialer med plads til både fællesskab og privatliv. Fire kriterier afgjorde sagen....
Første spadestik til stor udvidelse af lufthavnsstation
Udvidelsen af Københavns Lufthavns Station til over 300 mio. kr. påbegyndes d. 6. januar 2025 af borgmester Allan S. Andersen, Tårnby Kommune, og overborgmester Lars Weiss, Københavns Kommune. Af redaktionen/ef Øresundsbanen er i dag tæt trafikeret...
”Hvis alt bare bliver et museum, skaber vi ikke liv i bymidten i landets lidt mindre byer”
Ulf Christensen, CEO i Kuben Management, fortæller i et interview med Building News om markedsudviklingen, og så kommer han med en opfordring til at tage en svær diskussion. Af Ebbe Fischer Er vi for sarte med vores bykerner i Danmark? Skal alle de gamle huse bevares,...