Pas på med frokostkørsel: Dyrt at overtræde reglerne for brug af mandskabsvogne

august 8, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Kør ikke til frokost i din mandskabsvogn. Eller pas på, hvis du gør. Sådan ser den danske mandskabsvogn dog ikke helt ud. På billedet den klassiske 'Tuk Tuk' fra Asien. Arkivfoto

Bruger man mandskabsvogne, er det vigtigt at kende de præcise krav – for Motorstyrelsen kontrollerer sammen med Skat løbende brugen. Ikke mindst om sommeren. Og det er dyrt at overtræde reglerne.

 

Af redaktionen

“En mandskabsvogn er et motorkøretøj, der tydeligt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Og virksomhedens navn/ logo m.v. skal tydeligt fremgå på bilen.”

Sådan forklarer Dansk Håndværk reglerne helt kort.

Personbefordring er altså ikke tilladt.

 

Fritagelse forpligter

Mandskabsvogne er fritaget for afgift, og de må derfor udelukkende anvendes i arbejdsmæssige sammenhænge.

Bruges vognen til andre formål kan virksomheden blive mødt med et krav om at betale registreringsafgift og en bøde – typisk fordi den blev brugt til privatkørsel.

Man må gerne samle medarbejdere op fra deres bopæl på vej til arbejdspladsen – men kun hvis det ikke afviger væsentligt fra den direkte rute.

Mandskabsvogne må således kun bruges til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.

Man kan dog sagtens have en mandskabsvogn, selv om man ikke har ansatte i virksomheden.

 

Pas på med frokostafhentning

Det er heller ikke tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Heller ikke til frokost.

Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig.

Ifølge registreringsafgiftsloven skal der som udgangspunkt betales registreringsafgift, hvis en mandskabsvogn bruges til kørsel efter mad. Det udløser dog ikke afgiftspligt, hvis afhentningen af mad sker under en i øvrigt lovlig kørsel uden væsentlige afvigelser fra den direkte rute.

 

Læs alle reglerne her

Kilde: Dansk Håndværk

Related Articles

Vejdirektoratet tildeler MT Højgaard ordre til over en halv mia. kr.

Vejdirektoratet tildeler MT Højgaard ordre til over en halv mia. kr.

Fra 2025-2027 skal MT Højgaard udvide seks kilometer E45-motorvej fra fire til seks spor nær Hedensted. Der er tale om en entreprise til 568 mio. kr.   Af redaktionen/ef Fra marts 2025 og cirka to år frem skal entreprenøren udvide seks kilometer motorvej, og anlægge...

Pulje til solceller på tage og motorveje er halveret

Pulje til solceller på tage og motorveje er halveret

En pulje penge afsat i 2022 til at firdoble Danmarks produktion af sol- og vindenergi er blevet halveret, skriver JP m.fl. I stedet blev regeringen og en række partier enige om at bruge en del af de sparede penge på en ny, stor aftale om statslige energiparker....