september 19, 2024
Borgerne på Østerbro har igennem flere år opfordret til, at Trianglen bliver mere et opholdsområde, mens det i dag i høj grad er et trafikalt knudepunkt. Nu er processen sat i gang.
Af redaktionen
Ikoniske Trianglen er om noget Østerbros centrum, og de lokale mener, at den har et stort potentiale som rekreativt område, hvis man dirigerer en del af trafikken udenom.
Det synspunkt er blevet hørt.
For i forbindelse med Københavns Kommunes budgetaftale for 2025 har politikerne nemlig sat penge af til at igangsætte arbejdet, skriver Berlingske.
Partierne bag budgettet udtaler følgende, melder avisen:
”Parterne ønsker at omdanne Trianglen til et nyt og grønnere byrum. Der afsættes derfor midler til en foranalyse, som skal undersøge de trafikale og byrumsmæssige forhold ved Trianglen.”
Der er mere præcist afsat 1,5 mio. kr. til en såkaldt foranalyse, fremgår det af aftaleteksten, som blev offentliggjort, da budgetaftalen blev præsenteret midt i september 2024.
En af idéerne er, at busstoppestederne på Østerbrogade og Blegdamsvej rykkes, så Trianglen kan omdannes til en egentlig plads.
Related Articles
CONCITO: Byerne skal forberede sig bedre på klimabelastning
Et varmere, vådere og vildere vejr er på vej, og Danmark er ikke klar, mens byplanlæggere i f.eks. Shanghai og Wuhan etablerer store grønne parker, der som svampe kan suge vand til senere brug, øge biodiversiteten, forhindre oversvømmelser og køle byerne. Her kan...
EU sender halvanden mia. kr. til byggeri i Danmark
Medlemslandene har nu godkendt EU-kommissionens indstilling til tildeling af støttemidler til infrastrukturprojekter. Danmark får et samlet støttebeløb på 1478 mio. kr. Af redaktionen EU-midlerne kommer fra EU’s infrastrukturfond 'Connecting Europe Facility'...
Norske ejendomsinvestorer indtager København
173 boliger på Amager er solgt til et norsk joint venture med store planer i København. Navnet er 'Greater Copenhagen Residential'. Af redaktionen Nordmændene har indgået en trecifret millionhandel for overtagelsen af den nyopførte ejendom 'Englandshaven'. Det...