november 14, 2024
Renoveringerne fortsætter, og nye hoteller ser dagens lys. Nordens store hotelkæde har nu 280 hoteller i en asset-light model, mens kæden selv håndterer parkering.
Af Ebbe Fischer
Både renovering og nybygninger i Danmark er top of the agenda hos Scandickæden, der driver ikke blot de mange hoteller, men også tilhørende barer, restauranter, parkeringskældre mv.
Det fortæller Karsten Felvang Nielsen, F&B direktør i Scandic.
”Vi er pt. i gang med flere større renoveringer. For eksempel er vi i gang med en udbygning af ’Scandic The Mayor’ i Århus, og vi har et nyt hotel på vej i Aarhus ved bassin 7 på Havneøen. Det bliver vores første femstjernede hotel,” siger han til Building News.
Stor renovering i Ringsted
Også nogle af landets lidt mindre byer er inde under paraplyen. F.eks. er Scandic Ringsted netop færdigrenoveret, fortæller direktøren.
“Hotellet har fået helt nyt udseende med hyggelige receptioner og barområder. Vi renoverer løbende og har flere flotte ’face lift’ i støbeskeen for 2025,” siger Karsten Felvang Nielsen.
Klarer selv parkering i asset-light model
Det kan være et dilemma for store aktører i bybilledet, hvordan de skal håndtere parkering.
Scandic – som ellers kører en asset-light model med meget lidt ejerskab af bygningerne – håndterer selv parkeringsdelen.
Hvordan tænker I parkering ind i jeres planer?
”Vi styrer det selv, når det er muligt. Mange af vores hoteller i København har parkeringskældre, som vi styrer 100 procent. Det er ikke kun hotelgæster, men også andre besøgende, der kan bruge p-faciliteterne. De nærmere omstændigheder afhænger dog ofte af, hvem der ejer bygningerne, og om der er andre virksomheder involveret.”
Hvordan er ejerskabsstrukturen for jeres hoteller. Udliciterer I noget af driften?
”Kun få af vores 280 Scandic-hoteller ejes direkte af os. Ift. driften er service som rengøring, reception mv. altid drevet af vores eget personale – det lægger vi stor værdi i. Vi er en hotelkæde, og det er driften, der er vores primære business. Derfor er service en vigtig del af vores hjerteblod.”
Related Articles
Digitalisering af parkeringsindustrien: ParkMobile og Flash indgår strategisk partnerskab
Førende udbydere af teknologi til parkering vil forenkle oplevelsen af at finde, reservere og betale for parkering. Af redaktionen ParkMobile - en førende udbyder af smart parkering og en del af EasyPark Group – har annonceret et partnerskab med Flash - en...
Nyt underjordisk parkeringshus med spiralkonstruktion og byrum på taget
Et underjordisk, cirkelformet parkeringshus med et multifunktionelt byrum på toppen kan snart tages i brug på Frederiksberg. Af redaktionen Frederiksberg Kommune er ved at færdiggøre et ambitiøst projekt - et p-hus med plads til 275 biler og et multifunktionelt...
Parkeringsindtægter vokser hastigt i kommunerne
Ifølge FDM’s gennemgang af de kommunale parkeringsindtægter for 2023 sendte bilisterne over én milliard kr. videre til kommunekasserne i forbindelse med parkeringsafgifter. Af redaktionen I alt indkasserede kommunerne sidste år 1.081.070.247 kr. for...