december 20, 2024
Folketinget har vedtaget en lov, der giver erhvervsdrivende ret til at få en konto i banken. Det kaldes en kæmpe sejr for iværksætteriet i Danmark.
Af redaktionen/ef
Alle iværksættere, herunder håndværker, kan se frem til, at banker ikke længere kan stille krav om, at erhvervsdrivende flytter hele deres bankengagement inklusive privatøkonomi til en bank for at få en erhvervskonto.
Og at banker ikke kan stille ublu og ikke-relevante krav til de erhvervsdrivende. Det følger af en ny lov i Folketinget, ifølge en pressemeddelelse fra SMVdanmark.
Artiklen fortsætter længere nede
Mange har problemer
I 2021 gennemførte SMVdanmark en analyse, der viste, at mere end hver 10. Iværksætter har kæmpet med at få en erhvervskonto. Der bliver stiftet godt 30.000 nye virksomheder hvert år.
”Mange iværksættere har oplevet store udfordringer med at få en basal bankkonto, som de kan sætte deres indtjening ind på. Nu kan de i stedet bruge tiden på rent faktisk at skabe indtjeningen. Det er virkelig positivt og en stor sejr for iværksætteriet i Danmark,” siger Kasper Munk Rasmussen, ansvarlig for iværksætterpolitik i SMVdanmark.
En helt afgørende konto
Kasper Munk Rasmussen uddyber:
”En erhvervskonto er lige så vigtig for den selvstændige som el, vand og internet. Du kan ikke drive virksomhed uden. Så derfor skal der lyde en stor tak til de politikere, herunder erhvervsminister Morten Bødskov, der har lyttet til iværksætterne og sikret, at det bliver lettere at drive virksomhed. Det vil på sigt betyde mere vækst og udvikling i Danmark,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Kilde: SMVdanmark
Related Articles
Her er, hvad C.F. Møllers Architects vægtede, da de udpegede ny chef
Thomas Olsen er allerede et velkendt ansigt hos C.F. Møller Architects efter 16 års arbejde på kontoret i Aarhus. Fra d. 1. december 2024 er han Head of landscape & Urbanism. Af redaktionen "Vi kiggede efter en person med en stærk faglig baggrund kombineret med...
Fra tømrer til bygningskonstruktør – og tilbage igen
PROFIL: Daniel Christensen er 44 år og har været mester de seneste syv år. Inden da var han 10 år på tegnestuer, men han ville ud og bruge værktøjet igen, og det er bare svært at kombinere tømrerarbejdet med projektansættelser på tegnestuer, fortæller han. Af...
Her er fordelen ved at arbejde som mester uden svende
Det giver mental ro, lyder det fra en selvstændig, der også arbejder med lidt større projekter som hovedentreprenør i en styrende rolle. Af Ebbe Fischer ”I dag arbejder jeg primært alene, bortset fra at have en lærling med nu og da. Det fungerer godt mentalt,...