Hvert år kommer Bygherreforeningen med en række bud på, hvad man skal holde øje med i det nye år. Forudsigelserne er grupperet inden for tre områder: Byggeriets generelle udvikling, byggeriets klima og miljøudfordringer samt byggeriets roller og organisering.

Af redaktionen/ef

Her følger de 17 forudsigelser og opmærksomhedspunkter for 2025: 

Byggeriets generelle udvikling 

1. Gang i boligbyggeriet igen i Storkøbenhavn og de nærmeste provinsbyer

Renten er nedadgående efter et par svære år. Det betyder der igen kommer mere gang i boligbyggeriet. Tendensen er allerede tydelig i Storkøbenhavn og i de nærmeste provinsbyer. Vi forudser, at Midtjylland også kommer lidt med på vognen igen, og at tilflytningen fra land til by fortsat vil være en dominerede tendens.

2. AI indtager byggeriet

Kunstig Intelligens (AI) har for alvor fået fat i det danske erhvervsliv. Vi forudser, at vi i 2025 for alvor finder ud af, hvad AI kan bruges til i byggeriet. Vi tror bl.a., at bygge- og anlægsbranchen vil implementere teknologien til at øge kvaliteten i processer og samarbejder, men at branchens aktører på samme måde som ved tidligere digitaliseringer vil være bagud ift. den dataforståelse, der er forudsætningen for at udnytte det fulde potentiale ved AI.

3. Nedrivningsboom dør ud og booster genbrug på sigt

Der træder nye regler omkring nedrivninger af større bygninger til sommer og der arbejdes intenst for at få gearet myndigheder, uddannelsescentre og branchens parter til at adoptere de nye regler. Mange vil forsøge at fremskynde deres nedrivningstilladelser. Men derefter tror vi på et mindre boost inden for genbrug og genanvendelse af byggeprodukter. Og der kommer endnu større opmærksomhed på, at bygninger skal bevares og ikke nedrives. Markedet for genbrugsmaterialer får først ordentligt fat i 2026.

4. Eksisterende bygninger ses med nye øjne

Varsel om potentielt skærpede krav til nedrivningstilladelser, de nye regler omkring nedrivning koblet med ny viden om nybyggeriets CO2-udledning gør, at vi ser på eksisterende bygninger med nye øjne. Vi vil i stigende grad forlænge bygningernes levetid og værdier gennem renovering og transformation. Begreber som arealoptimering, lokalekabaler og kloge kvadratmeter bliver allemandseje i branchen ligesom området i stigende grad professionaliseres ift. at håndtere udfordringerne i renoveringsprojekter. Renovering og transformation bliver et nyt hot marked.

5. Opmærksomhed rettes mod off-site biodiversitet

Biodiversitet er kommet i fokus i 2024. Men primært on-site. Altså i den umiddelbare nærhed af byggeprojektets arealer. Men de største skader sker der, hvor materialerne kommer fra. Dette fokus bliver langt større det kommende år. Det er langt vanskeligere at løse, hvorfor der kommer efterspørgsel efter troværdige data, som kan dokumentere, hvilken påvirkning fremskaffelsen af materialerne har haft på biodiversiteten globalt.

6. Greenwashing. Alt bliver kigget efter i sømmene.

En stor entreprenør i Danmark blev sidste år dømt for smykke sig med falske grønne fjer i sin markedsføring. Den går ikke længere. Betegnelser som grønne bydele og bæredygtige miljøer eller klimavenligt byggeri skal kunne dokumenteres, og de første danske afgørelser ift. overtrædelse af markedsføringsloven er allerede faldet. Redelighed og dokumentation for den grønne profil bliver afgørende for alle i branchen, men bliver samtidigt hjulpet godt på vej af EU-taksonomien, der tydeliggør rammerne yderligere.

7. Risikoen i den grønne omstilling bliver tilgodeset

I dag tager den enkelte bygherrer store risici, hvis man ønsker at arbejde med nye materialer som ikke allerede er gennemtestet og afprøvet – og dermed endnu ikke anerkendt som alment teknisk fælleseje. Vi tror på, at der i 2025 kommer gang i en ny fond skal hjælpe processen på vej ved at sikre en hurtig gennemtestning af nye materialer og forsikre afprøvningen af disse i forsøgsprojekter. En sådan risiko- eller acceleratorfond kan accelerere den grønne omstilling.

Byggeriets klima- og miljøudfordringer

8. Klimainvesteringer fokuserer på grøn infrastruktur

Danmark er i gang med en grøn omstilling af vores energisystemer. Denne tendens fortsætter i 2025 – godt understøttet af forskellige EU-direktiver. Men fokus drejes i lige så høj grad mod at etablere den nationale infrastruktur, som skal modtage og distribuere al den el, som genereres fra vindmølle- og solcelleanlæg. Herunder anlæg som kan omdanne overskydende el til andre energiformer.

9. Klimatilpasning bliver et nøglebegreb

Vi vil det kommende år særligt rette opmærksomheden mod, hvordan vi kan håndtere de stigende vandmængder som følge af klimaforandringer. Det er vand fra oven, vand fra havet og stigende grundvand. Fokus kommer på, hvordan vi kan beskytte os eller bygge anderledes og med andre placeringer, end vi gør i dag. Desuden forudser vi en vigtig samfundsmæssig debat om, hvordan vi sikre den eksisterende bygningsmasse mod vandet. Det bliver en af byggeriets vigtigste diskussioner de kommende år.

10. Klimakrav bliver en udfordring på bl.a. byggepladsen

Byggeriet skal allerede fra juli 2025 stramme sig an i forhold til nye CO2-grænseværdier. Klimakravene bliver noget man kan markere sig med for de enkelte, som allerede har deres strategiske fundament og gennemtænkte byggekoncepter på plads. Men for rigtig mange bygherrer bliver det en udfordring at komme på omgangshøjde med de nye krav ift. byggepladsernes aftryk, som hidtil har været upåagtet.

11. Eldrevne maskiner og miljøvenlige byggepladser

De nye klimakrav om mindre CO2-udledning på byggepladserne suppleres af et øget fokus på spild og affald i byggeprocessen. Entreprenører og andre leverandører til byggeri og anlæg vil mærke et øget pres ift. at omstille køretøjer og maskiner til eldrevne, og krav om dokumentation af transport af materialer og affald vil tage til i styrke. Mange har allerede taget initiativer, men værdikæden må bruge 2025 på at systematisere dataopsamling og dokumentation for at imødekomme de nye krav.

12. Brugen af regenerative materialer tager til

Vi oplever stigende interesse og lyst til at arbejde med regenerative, og særligt biobaserede materialer. Vi tror på, at 2025 vil vise en klarere tendens til at anvende flere nye eller genfundne materialer, og tendensen vil blive forstærket af bl.a. dokumentationskrav ift. klima- og miljøaftryk både on-site og off-site. Men med et fortsat byggeboom vil de konventionelle byggematerialer stadig dominere i det kommende år, da leverancekæderne endnu ikke er gearet til at tage over med alternativer i stor skala. Vi forudser, at netop dette vil blive et varmt emne i byggeriets videre udvikling i 2025.

Byggeriets roller og organisering

13. Lærlinges dårlige arbejdsforhold granskes

Vi tror på, at byggebranchen i høj grad vil rette opmærksomheden mod de unge. Efter et par år med fokus på særligt kvinderne vil vi i 2025 diskutere, om byggebranchens måde at behandle særligt unge på er tidssvarende. Debatten vil blive næret af, at branchen står overfor alvorlige udfordringer med at tiltrække og tilknytte medarbejdere

14. Migrantarbejderes forhold granskes intensivt i medierne

Byggeriet har i 2025 oplevet store problemer med mediesager, som belyser udfordringer med løn og arbejdsforhold for udenlandske arbejdere på danske byggepladser. Denne tendens vil fortsætte i 2025. Medierne har bidt sig fast i emnet og vil forfølge nye sager. Der bliver behov for at branchen bliver offensiv på denne dagsorden.

15. Stadig tættere samarbejde og tidligere entreprenørinddragelse

Det er en fortsat trend, at bygherrerne har brug for at få involveret byggekompetencer og viden tidligt i projekterne. Det giver langt større budgetsikkerhed og for at kunne indarbejde gode og tidssvarende løsninger i projekterne. Tendensen er bl.a. drevet af behovet for at optimere løsningerne og en øget teknologisk kompleksitet i byggerierne fra bl.a. installationssystemer.

16. DJØFerne kommer…

Stærke strategier, klare processer og beslutningsstrukturer bliver stadig mere afgørende for at sikre gode byggeprojekter. Det er stadig mere kritisk at kunne navigere i regler og kunne dokumentere bæredygtighed og ESGer. Derfor ser vi nye ikke-byggefaglige kompetencer entrere byggeriet i øget omfang. Vi forudser at DJØFere i stigende grad rekrutteres til byggeriet og bliver en ny stor faggruppe i byggeriet som led i at hjælpe branchen på vej med bæredygtighed og digitalisering. Men også andre fagligheder vil i stigende grad byde sig til i byggeriet, og det gælder især biologer ift. biodiversitet og antropologer og sociologer ift. social bæredygtighed.

17. Årets tricky spørgsmål: Hvordan videreudvikler vi alment teknisk fælleseje

Politikerne lægger op til et enklere bygningsreglement og har ambitioner om, at langt flere retningslinjer og mere dokumentation for løsninger skal varetages af branchen selv. Dermed bliver der behov for at finde flere fælles og mere strukturerede vejledninger og mål for, hvordan det tekniske grundlag for gode løsninger udvikles. Særligt når branchen gerne vil implementere mere bæredygtige løsninger. I dag opererer man med begrebet ”alment teknisk fælleseje” (ATF) om de normer, standarder, vejledninger, erfa-blade mv., der i praksis udfylder funktionskravene i bygningsreglementet ud fra et forsigtigheds- og konsensusprincip. I 2025 vil diskussionen og sværdslagene om fremtidens ATF få nyt liv, baseret på en række analyser, der også vil udfordre den hidtidige tilgang til nye og mindre kendte løsninger.

Kilde: Bygherreforeningen