Sælger til Davidsens Grønlandsafdeling i Aalborg

april 23, 2025

Vil du med på Davidsen-holdet?

Er du en dygtig og erfaren bygningskonstruktør, tømrermester/formand med ansvar for tilbuds- og mængdeberegninger eller sælger med teknisk forståelse? Og har du lyst til at arbejde i et dynamisk og travlt miljø? Så er det måske dig, vi søger, som vores nye sælger til trælastafdelingen med fokus på kunderne i Grønland.  

Om jobbet

Hos Davidsen kombinerer vi salg og faglig rådgivning, og vi arbejder hver dag målrettet på at udvikle os selv og hinanden.  Du vil være en vigtig faglig sparringspartner for vores kunder og skal hjælpe dem med at finde de bedste og mest effektive løsninger til deres byggeprojekter. Da du vil have løbende kundekontakt, er det vigtigt, at du har både lysten og evnerne til at opbygge stærke og varige relationer.

Vi søger en person, der arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver på én gang, samtidig med at du sikrer, at tingene bliver gjort korrekt. Det er vigtigt, at du trives i et travlt arbejdsmiljø, hvor kundens behov altid er i fokus.

Arbejdsopgaver

  • Mængdeberegning/udtræk af byggematerialer
  • Tilbuds- og ordrebehandling
  • Prissætning og sparring med kunderne om de rigtige løsninger
  • Sikre højre kvalitet i kundeservice og rådgivning

Om dig

  • Du er uddannet bygningskonstruktør med en håndværksmæssig baggrund eller er en erfaren trælastsælger. Du kan også tømrermester/formand og have siddet med tilbudsberegning/mængdeberegninger
  • Du har stærke faglige kompetencer og kan fungere som sparringspartner for kunderne
  • Du trives med kundekontakt samtidig med, at du arbejder struktureret og effektivt selv når der er travlt

Vi tilbyder

En 37 timers stilling med arbejdstid fra mandag til fredag. Hos os får du stor frihed i arbejdsopgaverne, samt mulighed for at få et stort ansvar for egne opgaver. Du vil blive en del af et erfarent og hjælpsomt team, hvor vi arbejder tæt sammen og støtter hinanden. Udvikling og sparring er en naturlig del af vores hverdag. Vi har et stærkt fokus på at levere den bedste service til vores kunder – og det vil også være din højeste prioritet.

Ansøgning

Kan du se dig selv som vores nye Sælger i Grønlandsafdelingen og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Afdelingsdirektør, Jan G. Andersen.

Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag.

Søg her

Jan Gyllich Andersen Afdelingsdirektør

78796596
60292777

Andre Job